Hotel i Berric i Bretagne

Le Moulin du Bois

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Her er stemningen afslappet og familiær, og omgivelserne eventyrligt dejlige. Den sympatiske ejer Thierry og hans familie bor selv på stedet og tager imod de gæster, der besøger Morhiban-golfen, og som ønsker en ferie i autentiske og rustikke omgivelser i kontakt med den lokale befolkning.

Rolige omgivelser

Thierry er åbenhjertig og venlig, og han beskriver selv stilen på Le Moulin du Bois som rustik, gedigen og velegnet til familier. Boligen ligger for enden af en smal vej i de bretonske skove, i en lille, grøn dal. Her er freden uendelig og naturens lyde indgyder ro og fuldstændig afkobling fra hverdagens stress og jag. Fuglenes kvidren, bækkens rislen og ændernes pladren i den lille sø bidrager alt sammen til den følelse af eventyrlig idyl, der straks omfavner en, når man ankommer til dette helt særlige sted.

Have med pool

I haven er der, udover det opvarmerede og overdækkede svømmebassin, gynger og rutsjebane til glæde for mindre børn, mens de lidt større kan hygge sig med petanque og dart. I de kolde måneder vil det særligt være værdsat med den opvarmede pool og dertil kommer det nyåbnede (2015) wellnesscenter og fitnessrum. To æsler, en pony og to katte er med til at gøre et ophold på Le Moulin du Bois ekstra hyggeligt.

Her skal man ankomme i bil

På stedet kan man låne cykler og begive sig ud i den dejlige natur. Der er ca. 7 km. til nærmeste restauranter og indkøbsmuligheder, der ligger i landsbyen Questembert. Vi anbefaler at man har bil til rådighed under opholdet, da der ikke findes offentlig transport på dette sted. På Le Moulin du Bois kan man (mod betaling af tillæg) få udleveret skovturskurve, vaske tøj, få massage, og anvende jacuzzien. Der er også fitnessfaciliteter som kan anvendes gratis.

Værelserne

Der er kun 3 værelser på Le Moulin du Bois. De er indrettet af Thierrys kone, i kraftige, klare farver og er ikke så store, men hyggelige og stemningsfulde. Værelserne vender ud imod søen eller den lille bæk der løber igennem haven.
NB: Morgenmaden på Le Moulin du Bois er baseret på kage og kiks. Der er ikke ost, skinke osv..

Værelserne på Le Moulin du Bois

Dobbeltvær. Coté Etang (med morgenmad)

Værelset er et lille loftsværelse, holdt i farverne gul og guld. Det har plads til 2 voksne og et barn. Det består af halvandenmandsseng og enkeltseng samt badeværelse med bruser og toilet Værelset vender ud imod den lille bæk, modsat haven.

Dobbeltvær. Coté Riviere (med morgenmad)

Værelset er et lille loftsværelse, holdt i farverne rød og beige. Det har plads til 2 voksne og et barn. Det består af halvandenmandsseng og enkeltseng samt badeværelse med bruser og toilet. Værelset vender ud imod den lille bæk, modsat haven.

Familieværelse Le Duplex (med morgenmad)

Familieværelset Duplex ligger i en sidebygning til hovedbygningen. Det spreder sig ud over to etager og har plads til fire personer (2 voksne og 2 børn). Det er holdt i farven rød. I underste etage er der en enkeltseng og en udtræksseng samt badeværelse med toilet og bruser. På øverste etage, der befinder sig lige under loftet, er der en halvandenmandsseng.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Le Relais des Landes

Ouchamps, Centre Val de Loire

Anbefalinger til dig

Populært i Bretagne

search map