Ferieboliger og hoteller i Concarneau

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Byen Concarneau er en af de mest seværdige i Bretagne og er beliggende på den syd-vestlige kyst. Byen hedder på dialekt Konk Kerne og er Frankrigs tredje største fiskerihavn, men er på grund af sin historiske bymidte, der ligger på en lille ø, og den kunstneriske stemning utrolig populær.

Det historiske centrum ligger på en ø
Byen har to adskilte kvarterer. En moderne bydel og en middelalderlig bydel Ville Close, som er den, alle taler om. Villa Close er beliggende på en befæstet klippeø i midten af havnen, forbundet til fastlandet med en vindebro. Der er tale om en lille fæstning med ringmur og voldgrave omkring. Fornemmelsen af at træde ind i en svunden tid er allestedsnærværende, hvis det ikke var for de øvrige turister. Historisk set var Ville Close centrum for skibsbyggeri, og i dag er den hovedattraktionen i byen med smukke ejendomme, hyggelige restauranter, caféer og butikker. Det er også her, man finder byens fiskemuseum, der beretter om vigtigheden af fiskeri for byens historie. Om sommeren er øen meget besøgt, og med et areal på blot 350 m x 100 m er der ikke meget plads pr. gæst i byen.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Moderne bydel
Det er en interessant kontrast til den gamle bydels smalle stræder at besøge de brede 18-tals boulevarder i den moderne del af Concarneau. Fiskeriets rolle i byen gør det oplagt at starte dagen med et tidligt visit på fiskemarkedet, der starter kl. 6 om morgenen. I byens markedshal på Place Jean Jaurès over for Ville Close finder man ligeledes frisk fisk, frugt og grøntsager. Mandag og fredag afholdes markedsdage under åben himmel på samme plads. Ved den nyere bydel kan man også slentre en tur langs havnefronten forbi fiskerihavnen og lystbådehavnen eller besøge museum for havliv i Bretagne og lære mere om, hvad der foregår under havoverfladen. Det kan anbefales at slutte dagen af med at nyde de oplyste volde omkring Ville Close, der tager sig allerbedst ud ved aftenstide.

Fête des Filets Bleus og fiskeri
I august måned afholdes en årlig festival Fête des Filets Bleus for ‘de blå net’, der refererer til de traditionelle blå fiskenet, som anvendes af Concarneaus fiskeflåde. Festivalen er en fejring af breton og pan-keltisk kultur, og denne fejring er en af de ældste og største i regionen og tiltrækker tusindvis af besøgende og samme antal deltagere, der ankommer i traditionelle klædningsdragter.
Lidt fiskerihistorie: Man har primært fanget tun ud for Concarneau, og dåse-fabrikken Les Mouettes d'Arvor er en af de sidste traditionelle dåse-fabrikker i byen den dag i dag.

Strande omkring byen
Der ligger nogle få mindre strande omkring Concarneau, og i køreafstand et pænt udbud. De mest populære er strandene Plage des Dames og Plage des Sables Blancs, hvor der begge steder er livreddere om sommeren, og efter Plage des Sables Blancs i nordlig retning mod Anse-de Saint-Jean finder man også mindre besøgte strande.

 
 
search map