Feriebolig i Crozon-Morgat i Bretagne

Residence Odalys Horizon Morgat

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

I et grønt, dejligt og børnevenligt område ligger dette hyggelige feriecenter med moderne lejligheder. Stedet er en rigtig god base for en familieferie præget af leg og afslapning, og med gode udflugtsmuligheder. Området omkring Residence Odalys Horizon Morgat er kendt for sin naturskønhed med klipper, strande og vandrestier. Residence Odalys Horizon Morgat åbnede i 2007 og fremstår nyt og moderne.

Familieferie for alle pengene

Trods stedets fredfyldte placering i grønne omgivelser, er man tæt på næsten alting. Der er kun ca. 700 meter til nærmeste offentlige strand (med børneklub om sommeren), ca. 400 meter til naturstier, hvor børn og voksne kan gå på oplevelse, og ca. 500 meter til nærmeste restauranter og indkøbsmuligheder. Nærmeste større by med bl.a. international lufthavn er Brest, som ligger ca. 60 km. derfra. Alle lejligheder har gratis parkering i forlængelse af receptionsbygningen. Hele området omkring lejlighederne er blifrit, så børn kan frit løbe omkring uden fare for trafik.

Mange faciliteter, både ude og inde

Det fine udvalg af faciliteter udmærker sig både ude og inde. Inde finder man bl.a. spillerum med billard, bordfodbold og airhockey. Derudover er der fitnessrum med sauna, vaskeri og reception med informationsdesk. Ude finder man dels det dejlige poolområde med stor opvarmet pool og børnepool. Den store pool har er overdække i tilfælde af dårligt vejr. Derudover er der legeplads, basketballbane, bordtennis og bowlingbane. Vær opmærksom på, at visse faciliteter anvendes mod betaling af tillæg.

Dejlige lejligheder i lokal byggestil med moderne indretning

Lejlighederne er alle fordelt i små huse i klassisk bretonsk stil med hvide facader og sorte tage. Møblementet er enkelt, moderne og funktionelt. For alle lejlighederne gælder det, at de har møbleret udeplads, køkkenhjørne, TV og mulighed for internetopkobling. Lejlighederne er ikke udstyrede med aircondition, hvilket de fleste næppe vil opleve som et problem, da de holder sig rimelig kølige selv på varme dage. Mindre husdyr er tilladte og modtages mod betaling af tillæg.

Lejlighederne på Residence Odalys Horizon Morgat

Toværelseslejlighed Duplex med 2/4 sovepladser

Lejlighederne er ca. 33 m² og fordelt på 2 etager. I stuen er der opholdsstue med sovesofa og udtræksseng, køkkenhjørne med to kogeplader, mikrobølgeovn, køleskab og opvaskemaskine. En trappe fører op til første sal, hvor der er soveværelse med to enkeltsenge (kan samles til en dobbeltseng) samt badeværelse med badekar og seperat toilet. Lejlighederne har desuden privat terrasse med bord og stole.

Treværelseslejlighed Duplex med 4/6 sovepladser

Lejlighederne er ca. 42 m² og er fordelt på 2 etager. I stuen er der opholdsstue med sovesofa og udtræksseng, køkkenhjørne med fire kogeplader, mikrobølgeovn, køleskab og opvaskemaskine. En trappe fører op til første sal, hvor der er soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med køjeseng samt badeværelse med badekar og seperat toilet. Lejlighederne har desuden privat terrasse med bord og stole.

Fireværelseslejlighed Duplex med 6/8 sovepladser

Lejlighederne er ca. 55-64 m² og er fordelt på to etager. I stuen er der opholdsstue med sovesofa og udtræksseng, køkkenhjørne med fire kogeplader, mikrobølgeovn, køleskab og opvaskemaskine samt soveværelse med dobbeltseng. En trappe fører op til første sal, hvor der er soveværelse med to enkeltsenge, soveværelse med køjeseng samt badeværelse med badekar og seperat toilet. Lejlighederne har desuden privat terrasse med bord og stole.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Anbefalinger til dig

Residence Reine Marine

Saint-Malo, Bretagne

Belambra Colleville

Colleville-sur-Mer, Normandiet

Belambra Le Castel Sainte Anne

Trégastel, Bretagne

Populært i Bretagne

search map