Ferieboliger og hoteller i La Foret-Fouesnant

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Den lille badeby La Foret-Fouesnant ligger på Bretagnes sydlige kyst. Byen og området har smukke og skønne omgivelser, der indbyder til afslapning på stranden samt spændende udflugter. Det exceptionelle milde klima, der hersker her på Bretagnes sydlige kyststrækning, gør, at man kan bruge sin ferie på stranden eller tage på bådtur i det "skærgårdslignende" kystlandskab.

Havneliv og fiskeri


Havnelivet står i fokus, når man taler om La Foret-Fouesnant. Først er der den moderne sejlbådshavn, hvorfra der arrangeres sejlstævner som får havnepromenaden til at summe af liv. Dernæst er der den mere traditionelle havn, der udelukkende bruges til fiskeri. Netop fiskeri var en stor indtægtskilde for området i slutningen af 1800-tallet, grundet placeringen på kysten. Her fisker man primært efter sardiner og makreller. Fiskerihavnen kaldes i dag også for den gamle havn, hvilket afspejles i, at mange af fiskerne fisker efter de gamle skikke, både hvad angår redskaber og typer af både. Dette er i sig selv en stor attraktion for de besøgende i byen. Tidevandet spiller en vigtig rolle i området, og når det er ebbe, ser man hyppigt alle bådene liggende på sandbunden, der afventer, at tidevandet stiger igen. Det ser helt kunstnerisk ud med alle bådende på land og er en sjov oplevelse.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Inspiration for kunstnere


Landskabet omkring La Foret-Fouesnant, og især den gamle havn, har lokket mange kunstnere til at bosætte sig i byen, netop for at blive inspireret af den smukke natur og havet. Dette er årsagen til, at der er mange kunstgallerier i byen og andre steder i denne del af Bretagne. Udover landskabet bliver områdets smukke kirker, springvand og gamle byer også hyppigt afbilledet på lærreder.

La Foret-Fouesnant idag


Området er rigt på statelige huse, som blev bygget af den bretonske adel. Senere blev denne del af Bretagne et yndet feriested for pariserne, der byggede deres egne feriehuse. Til trods for de mange turister, der hvert år strømmer til La Foret-Fouesnant, har byen bibeholdt sin charme og de karaktertræk, der er kendetegnende for Bretagne. Især i foråret og hen på sensommeren, hvor strømmen af turister er aftagende, kan man nyde de skønne sandstrande (deriblandt sandstranden Kerleven) og byen. Værd at foretrække er selvfølgelig også højsommeren, hvis det er sol og badning, der står øverst på listen.

Byen har mange hyggelige og stemningsfyldte gader og stræder, som man kan spadsere eller cykle rundt i. Hver søndag året rundt afholdes der marked på det store torv nede mod bugten. Her er der rig mulighed for at købe fersk fisk, de traditionelle crepes og mange andre regionale produkter, som sælges af fiskerne eller lokale kunstnere. Fra starten af juli til slutningen af august er der natmarked hver tirsdag aften på den store parkeringsplads ved den moderne havn.

Der er mange restauranter i La Foret-Fouesnant og især byens traditionelle creperie bør man lægge vejen forbi, når sulten melder sig, hvad enten det er til frokost eller middag. Her findes dog også et udvalg af klassiske pizzeria'er og andre restauranter. Hvis der er køkkenfaciliteter i ens feriebolig, kan det varmt anbefales at gøre stop ved det lokale fiskemarked langs vejen i den gamle havn, hvor man finder alt inden for skaldyr og friskfanget fisk. Hele sommeren igennem afholdes mange forskellige shows og optræden på torvet ved bugten.

 
 

Anbefalinger til dig

Hotel de la Cote Fleurie

Deauville, Normandiet

Hotel Le Nouveau Monde

Saint-Malo, Bretagne

search map