Hotel i Saint-Malo i Bretagne

Hotel Le Nouveau Monde

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Blot ca. 1 km fra Saint-Malos livlige centrum ligger Hotel Le Nouveau Monde og byder velkommen med panoramisk udsigt over det blå hav. Det eneste der adskiller hotellet fra den lækre sandstrand, er strandpromenaden Le Sillon, som i sommermånederne er ret livlig og trafikeret.

Nyt, elegant, traditionelt og moderne

Dette elegante hotel fra 2008 er blevet opført i en majestætisk stil og falder dermed godt ind i omgivelserne og de andre bygningers stil på byens berømte strandvej. Hotellets ydre er bygget efter den traditionelle byggestil, som man kan genkende i mange af områdets smukke bygninger, også kaldt malouinieres. Indvendigt har hotellets ejere hentet inspiration fra store opdagelsesrejser og blandet det med moderne design.

Et hav af faciliteter

Ud over sandstranden, der ligger lige foran hotellet, blot adskilt af strandvejen, er der et hav af faciliteter at benytte sig af på selve hotellet: reception, spabad, tyrkisk bad, solterrasse, room-service, underjordisk garage samt bar med terrasse og havudsigt. Hotellets restaurant med terrasse vender ud mod havet og byder på afslapning i godt gastronomisk selskab. Morgenmaden serves som buffet i morgenmadssalen. Bemærk at ud over garage (mod tillæg), så er der gratis parkering ved hotellet. Det er efter princippet 'først-til-mølle' og man kan ikke forudbestille.

Indlogering

Hotellet rummer 83 værelser fordelt på fire etager, der er forbundet med elevator. Der er forskellige typologier alt efter placering og størrelse og ca. halvdelen af værelserne har balkon eller terrasse. Ønsker man et værelse med balkon/terrasse, bør man angive det ved bestilling, hvorefter hotellet vil gøre hvad de kan for at efterkomme ønsket (det kan ikke garanteres). Fælles for alle værelser er de smukke vægdekorationer og følgende faciliteter: minibar, værdiboks, hårtørrer, fladskærms-tv, gratis wi-fi og radio. Ca. halvdelen af værelserne vender ud mod havet; den anden halvdel vender ud mod hotellets bagside, hvor en lille vej passerer. Enkelte af værelserne er placeret på siden af hotellet.

Værelserne på Hotel Le Nouveau Monde

Standardværelse Sud med morgenmad

Værelset er ca. 22 m² stort og har dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Det vender ud mod bagsiden af hotellet. Enkelte af værelserne har balkon.

Superiorværelse Sud med morgenmad

Værelset er ca. 27 m² stort og har dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Det vender ud mod bagsiden af hotellet. Enkelte af værelserne har balkon.

Værelse Echapee Mer med morgenmad

Værelset er ca. 26 m² stort og har dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Det ligger på siden af bygningen og har dermed havudsigt fra siden. Enkelte af værelserne har balkon eller terrasse.

Superiorværelse Mer med morgenmad

Værelset er ca. 27 m² stort og har dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser eller badekar. Det vender ud mod havet og byder dermed på havudsigt. Værelserne har balkon. Der er plads til en barneseng i værelset.

Premiumværelse Mer med morgenmad

Værelset er ca. 32 m² stort og har dobbeltseng samt badeværelse med toilet og bruser eller badekar samt kaffemaskine. Det vender ud mod havet og byder dermed på havudsigt. Enkelte af værelserne har balkon. Der er plads til en barneseng og en ekstra seng i værelset.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Residence Reine Marine

Saint-Malo, Bretagne

Hotel Golf & Country Club

Saint-Malo, Bretagne

Chateau d'Artigny

Montbazon, Centre Val de Loire

Anbefalinger til dig

Residence Reine Marine

Saint-Malo, Bretagne

Le Moulin du Bois

Berric, Bretagne

search map