Hotel i Montbazon

Chateau d'Artigny

Pris fra pr. pers.
Tradition værelse Tradition værelse Deluxe værelse Deluxe værelse
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Det imponerende slot Chateau d'Artigny ligger i en slotspark på 25 hektar jord midt i en region, der er rig på kultur og historie. En kulturrigdom, der afspejles i alle kroge af dette Hotel de charme. Her finder man moderne komfort i storslåede historiske rammer. Og selv børnene er velkomne indenfor.

Slotsparken, der klæder enhver sportsvogn

Med 25 hektar jord er der gode muligheder for at udfolde sine talenter. Det være sig
ved poolen (12 x 5 m), på den omgivende solterrasse med solsenge og parasoller, eller på de private tennisbaner hvis man skulle gå og gemme på en lille Caroline W. Parken rummer naturligvis flere romantiske, skyggefulde stier, der henleder ens tanker på mangen en storladen film og som slutter i den centrale franske have foran slottet blandt marmorstatuer. Man har desuden anlagt en flot terrasse l'Origan, hvorfra man kan nyde dagens ro, sin frokost og udsigten til floden Indres glatte vande.

Slottets indre

Slottet ligger i al sin majestæt og indbyder til en eventyrlig ferie med moderne bekvemmeligheder under kuppellofter med romantiske loftsmalerier, krystallysekroner og tunge tekstiler. Man bydes velkommen i den store hall ved receptionen. Her er desuden en smuk restaurant, der ud over middag tilbyder madlavningskurser til interesserede gæster. Der er en majestætisk morgenmadssal - intet mindre kan jo gøre det på et slot af denne kaliber. Der er tre sale Salon royal, der anvendes til private arrangementer, for som man nok kan tænke sig til, er slottet en yndet ramme for bryllupper og andre store begivenheder. Slottet tilbyder desuden sine feriegæster adgang til elegant wellnesscenter.

Børnevenligt slot

Børn er meget velkomne på slottet. Faktisk er der taget højde for dem på flere punkter, idet man har alle nødvendigheder i form af senge, stole, babyalarmer og andet udstyr til de mindste. Man tilbyder også børneportioner i restauranten og indtroduktion til fransk madlavning for små gourmeter. Der er desuden babysitter-service, men også spil og tegnegrej, dvd-film og udendørsspil, bl.a. bordtennis og badminton, og så har de tre børnecykler til fri afbenyttelse.

Værelserne

De 65 værelser på slottet er fordelt på forskellige værelseskategorier og forskellige bygninger. Således ligger nogle i hovedbygningen og andre i mindre huse rundt i parken. Alle værelser er dekoreret i samme antikke stil med træmøbler og tekstiler. Alle har privat badeværelse med bruser eller karbad, og hårtørrer. Toiletterne er seperat fra badeværelserne. Alle værelser har fjernsyn med nationale kanaler og en minibar. I enkelte værelser vil der være mulighed for wi-fi internetforbindelse, der ellers findes i receptionsområdet.

Hvilken kategori skal jeg vælge?

Værelserne af kategorien Tradition ligger i et anneks til slottet. Herfra har man udsigt til dalen, parken og slottet. Værelserne har desuden fladskærms-tv.
Superior-værelserne har antikke møbler, og nogle af dem er beliggende på slottet, mens andre ligger i annekset. Der er udsigt til floden eller haven. Værelserne har ligeledes fladskærms-tv. Deluxe-værelserne er mere rummelige end de øvrige værelser og har aircondition. De ligger enten i slotsbygningen eller i annekset nærmest poolen. Herfra har man udsigt til haven eller skoven. Værelserne har ligeledes fladskærms-tv.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Le Fleuray

Cangey, Centre Val de Loire

Hotel Le Nouveau Monde

Saint-Malo, Bretagne

Hotel Golf & Country Club

Saint-Malo, Bretagne

Anbefalinger til dig

Les Parfums du Midi

Saint Victor de Malcap, Languedoc-Roussillon

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide Rose

Le Thor, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Centre Val de Loire

search map