Feriebolig i Paris i Île-de-France

Villa Daubenton

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Hvis du ikke kender Rue Mouffetard, har du sandsynligvis ikke været i Paris. Forestil dig alt det hyggelige og folkelige, alle billederne af små barer, restauranter og caféer, alt det folkelige liv og gademarkedet samlet på ét sted, så er du i Rue Mouffetard.

Det er hele turen til Paris værd bare at slentre op og ned ad Rue Mouffetard, mens du ser på livet og udvalget i de mange små fødevarebutikker. Atmosfæren er fortættet af stemning, og der skal ikke megen fantasi til at forestille sig tidligere tiders store forfattere som Verlaine, Joyce og Hemingway atter hænge på barerne. Her i gaden kommer folk fra hele verden, men det er nu alligevel pariserne selv, som dominerer, når de kommer her for at købe ind hos slagterne, ostehandlerne, vinbutikkerne osv. osv.

Villa Daubenton ligger i Rue de l’Arbalète, som er en sidegade til Rue Mouffetard, hvilket på samme tid gør, at du har alle de gode indkøbs- og underholdningsmuligheder i kort afstand, men ikke skal leve med larmen fra ... natteroderiet.
Der er tale om et lejlighedshotel med 17 lejligheder fordelt på seks etager (her er heldigvis elevator), døgnåben reception og mulighed for morgenmad (på værelset, da de ikke har nogen morgenmadssal).

Designerlejligheder

De lyse og lækre lejligheder er indrettet af store navne fra designverdenen: Stella Cadente, Marie Renaudie og Alexandre Janssens. De er alle velindrettede og velholdte, og de byder alle på samme faciliteter: køkkenhjørner med opvaskemaskine, ovn, mikrobølgeovn, køleskab osv., Wi-Fi, satellitfjernsyn, nye badeværelser med hårtørrer og meget mere.

Ikke to er ens

På trods af alle lighedspunkterne, er ikke to lejligheder identiske. De har ganske vist alle vinduer mod både gaden og gården, men gårdhaven er fx kun tilgængelig for lejlighederne i stueetagen og på første etage, mens toværelses- og treværelseslejlighederne på anden og sjette etage har balkon. Villa Daubenton noterer altid med glæde ønsker, og de gør deres bedste for at tilfredsstille alle gæster, men de garanterer aldrig en bestemt beliggenhed.

Lejlighederne på Villa Daubenton

Etværelseslejlighed med 2 sovepladser (ca. 25 m²)

Etværelseslejlighederne er ca. 25 m² store og indeholder køkkenhjørne (ovn, mikrobølgeovn, køleskab, kaffemaskine og opvaskemaskine), dobbeltseng og badeværelse med badekar, wc og hårtørrer. Lejlighederne er udstyret med satellitfjernsyn, sikkerhedsboks og Wi-Fi.

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (ca. 50 m²)

Toværelseslejlighederne er ca. 50 m² store og består af stue med køkkenhjørne (ovn, mikrobølgeovn, køleskab, kaffemaskine og opvaskemaskine) og sovesofa til to personer, soveværelse med dobbeltseng og badeværelse med badekar, wc og hårtørrer. Lejlighederne er udstyret med satellitfjernsyn, sikkerhedsboks og Wi-Fi.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Holiday Inn Paris Bastille

Paris, Île-de-France

Chateau d'Artigny

Montbazon, Centre Val de Loire

Hotel La Mere Poulard

Mont-Saint-Michel, Normandiet

Anbefalinger til dig

Magic Circus Hotel

Magny Le Hongre, Île-de-France

Residence Le Rivage

Mandelieu - La Napoule, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Île-de-France

search map