Hotel i Bonifacio på Korsika

Hotel Solemare

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Dette trestjernede hotel ligger vidunderligt med udsigt til Bonifacios maleriske havn og citadel, og som om det ikke var nok, så har du her også (opvarmet) pool.

Hotellet nyder virkeligt godt af en fremragende beliggenhed, for ikke nok med at du sagtens kan bo her og forlade dig på offentlig transport, du har også utallige restauranter og caféer liggende inden for kort afstand. Hvad underholdningen angår, så er det næsten nok i sig selv at spadsere langs kajen af den nyrenoverede havn og betragte bådene, der går fra ydmyge små fiskejoller til gullaschbaroners vulgære lystyachter, og opstigningen ad de små gader til citadellet på toppen af klippen kan nok forbrænde nok kalorier til at retfærdiggøre et cafébesøg eller to. Udsigten fra toppen er desuden, cafébesøg eller ej, hele besværet værd, for udsigten er enestående, men den mest bjergtagende oplevelse får du dog, hvis du sejler ind eller ud til havnen gennem kløften: Det er uforglemmelig smukt.

Hotellet råder som sagt over opvarmet pool, ikke at det med det opvarmede betyder så forfærdelig meget på en ø, hvor 9 ud af 10 besøgende kommer i højsommeren, men alle er ivrige for at forlænge sæsonen lidt, og Korsika er oprigtig talt endnu smukkere og bedre uden for juli-august. Poolen ligger som på et skibsdæk omgivet af en stor terrasse med liggestole, og fra den kan du nyde udsigten til byen. Hvis du foretrækker rigtigt saltvand, finder du uberørte strande ca. 3 km væk.

Hotellet har 44 værelser, alle med aircondition, eget badeværelse med bruser eller karbad og wc samt hårtørrer, fjernsyn og sikkerhedsboks. Værelsernes store vinduer mod havnen og byen giver næsten indtrykket af at være om bord på en båd. Junior Suite-værelserne har desuden egen balkon med havneusigt. Morgenmaden kan du enten indtage på værelset eller på terrassen.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Sun Riviera

Cannes, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Hotel Belle Plage Brougham

Cannes, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Hotel Le Pre Catelan

Antibes - Juan Les Pins, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Belambra Le Vidourle

Le Grau-du-Roi, Languedoc-Roussillon

Les Villas de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les villas du Clos des Oliviers

Vidauban, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært på Korsika

search map