Ferieboliger og hoteller i Marine De Bravone

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Marine de Bravone er en klassisk badeby i vækst, der vender ud mod Middelhavet ved Costa Serena og er således beliggende mellem havet og bjergene. Halvvejs mod Bastia fra Porto Vecchio åbenbarer kyststrækningen Costa Serena sig med flere sandstrande.

Strandene, havet og naturen
Området nyder godt af et mildt klima året rundt, der særligt om sommeren indbyder til en badeferie takket være netop de fine sandstrande og det rene hav, mens omgivelserne byder på et varieret landskab, der let kan udforskes, når solens stråler er for kraftige eller de putter sig bag en sky. I det umiddelbare indland finder man kastanjeskove, bakkelandskab, bjerge og … ikke at forglemme alverdens feriecentre, der minder om små landsbyer – alligevel omtales byen og området som en oase af fred og ro. Marine di Bravone er derfor en afholdt feriedestination takket være de utallige strande, den smukke natur og det dejlige hav. Mange af strandene i området er da også pænt besøgte i sommermånederne, men det er faktisk muligt at finde mindre besøgte strande langs kysten, som man kan komme til via stisystemer fra vejene. Disse afsidesliggende strande er ofte beliggende i en mindre bugt bag et beskyttende rev. Bemærk at her også er en kendt nudiststrand, hvor man altså ikke bør blive forbavset ved synet af en solbrun, afklædt mand eller kvinde.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Søger man dybere ind i landet finder man det oprindelige og autentiske Korsika med sine floder og bjerge. Det er også her man kan støde på en lokal producent af eksempelvis oste, kød, honning og likør, som Korsika bl.a. er kendt for.
Byen rummer diverse indkøbsmuligheder samt spisesteder, der primært er i vigør i sommerhalvåret.

Aktiviteter
Fra april til oktober dyrkes alle slags sportsaktiviteter relateret til vandet: vandski, surf, windsurf mm. Området er også kendt for de gode vindforhold, der indbyder til kitesurfing.

Endelig er det muligt at betale sig fra en ridetur, cykeltur, m.fl.. Blot henvend dig på turistkontoret i byen.

Transport
Med fly: Til Bastia lufthavn almindeligvis via Paris. Bastia er beliggende ca. 60 km nordpå ad hovedvejen RN198.

Med færge: Til Bastia havn, der er beliggende ca. 5 timers sejlads fra Nice (Frankrig), 10 timer fra Marseille (Frankrig) og ca. 4 timer fra Livorno (Italien).

 
 
search map