Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Regionen Languedoc-Roussillon ligger som en halvmåne i den vestligste halvdel af Middelhavsbugten og grænser imod øst op til Provence, La Camargue og Rhône-floden og imod vest op til Pyrenæerne. Rhône-deltaet strækker sig over en stor del af kyststrækningen, som er lavtliggende, flad og sandet med et antal laguner. Længere imod vest dominerer de mere dramatiske bjergkløfter kysten. Inde i landet er der floder, søer, bjerge og naturparker at besøge.

I Languedoc er der mulighed for mange forskellige aktiviteter – lige fra bjergvandring og river-rafting til windsurfing og dykning. For de historieinteresserede er der middelalderbyer og romanske kirker at besøge, og det lokale køkken og ikke mindst de lokale vine tiltrækker mange livsnydere. Der gøres en del for at bevare naturen uspoleret, der findes to store naturreservater i regionen, og man har desuden bevaret hele 60 % af den lange kyststrækning ubebygget. Le Canal du Midi skærer sig igennem landet og giver mulighed for at nyde det smukke landskab fra en kano eller en husbåd.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Byer

Languedoc-Roussillon er en stor region med mange småbyer og sparsomt med industri. De moderne storbyer Montpellier og Toulouse har både universitetsmiljø, et internationalt forskningsmiljø og har tilmed formået at tiltrække flyindustrien.

Nîmes ligger tæt på Provence og har igennem tiden været påvirket af mange forskellige kulturer. Nîmes betragtes som en by med stor personlighed.
Le Grau du Roi er en rigtig badeby, som har en af de største lystbådehavne i Europa med hele 5000 bådepladser.
Sète kaldes for Languedocs Venedig. Byen ligger på L`Étang de Thau - en lang tange med vand på begge sider, og derfor har byen fået dette tilnavn. Om det også er på grund af tilnavnet, at mange italienske familier har slået sig ned her, vides ikke, men de bidrager bestemt til stemnngen i byen.
Perpignan er den eneste større by i de østlige Pyrenæer, som man kalder for det franske Cataloniens hovedstad, fordi den ligger tæt på Spanien. Her er mange arkitektoniske perler at besøge.

Narbonne er en historisk by, som har mere end 2100 år på bagen og det fornemmer man, når man betragter alle de mange forskellige velbevarede bygnings- og kunstværker fra Middelalderen, Renæssancen og frem til nutiden. Beliggenheden tæt på Middelhavet gør byen til et oplagt mål for ferien, hvis man både vil have mulighed for kulturelle oplevelser og solbadning.
Carcassonne er et kapitel for sig selv og helt bestemt et besøg værd. Floden Aude deler byen i to, og den mest spektakulære af de to bydele er den middelalderlige befæstning Cité de Carcassonne som da også er på UNESCOs liste over bevaringsværdig verdenskultur-arv. Byen er omgivet af en dobbelt ringmur og er restaureret i en sådan grad, at man virkelig kan forestille sig bylivet, der engang udfoldede sig her. Restauranter og butikker er holdt i samme stil, og sommeren igennem er der forskellige arrangementer med skuespillere, som rundt omkring i byen levendegør tidligere tiders byliv.

Historie

Regionen har en lang og varieret historie, da den har været påvirket af de forskellige civilisationer i Middelhavsområdet. Dette har bl.a. medført en meget rig og varieret arkitektur. Man kan besøge et utal af romanske kirker, beundre helt op til 750 altertavler i barokstil eller besøge nogle af de mange klostre, slotte og borge, der ligger fordelt i hele regionen.

La langue d’Oc også kaldet l'Occitan stammer fra latin og er en samlet betegnelse for den dialekt, man talte i den sydlige del af Frankrig, dengang latin udviklede sig og blev et talt sprog. I dag forstår ca 1/3 af befolkningen i Languedoc l’Occitan, og ca 10 % af skoleeleverne undervises på sproget i særlige skoler. Der findes også stadig radio og tv på det nu mere eller mindre uddøde sprog. De kvikke har sikkert gennemskuet, at "La Langue d'Oc" har givet navn til regionen...

Sol & Strand

Languedoc-Roussillon har længe været kendt som en oplagt destination, hvis man gerne vil nyde sol og strand på sin ferie. Regionen har i gennemsnit 300 solskinsdage om året, så her er der stor sandsynlighed for, at man kan få opfyldt sine ønsker om en skyfri ferie.

Regionens lange Middelhavsstrækning er meget varieret. Her finder man alt fra lange hvide sandstrande til klippefyldte områder. Fælles for strandene i denne region er, at der både er mulighed for at leje solstole og parasoller i et af de mange strandetablissementer, eller hvis man foretrækker det, kan man ligge på en af de mange offentlige strande, hvor man medbringer sit eget strandudstyr. Her er selvfølgelig mange mennesker om sommeren, når alle vil til havet, men her er også en afslappet feriestemning.

På strandene er der mulighed for leje af næsten enhver tænkelig form for udstyr til vandsport, windsurfing, kitesurfing, dykning eller sejlads i alle mulige afskygninger. Det er meget udbredt, og det er også muligt at købe deciderede kurser eller instruktionstimer, hvis man vil prøve noget helt nyt.
Languedoc-Roussillon er et paradis for de gæster, der gerne vil dase på stranden, uden at der er helt så overfyldt og "velfriseret" som ved Côte d'Azur.

Naturoplevelser

Languedoc-Roussillon er en stor region med en meget varieret natur, som næsten ikke sætter nogen grænser for hvad der kan opleves på ferien.

Vandsport af alle slags er altid populært, og her er rig mulighed for at dyrke alt fra windsurfing, kitesurfing og sejlads til dykning og andre former for vandsport i Middelhavet.
Men floderne og lagunerne udgør også nogle andre spændende muligheder for at have det sjovt på vandet og få nogle uforglemmelige naturoplevelser. For de eventyrlystne er det oplagt at prøve riverrafting, som arrangeres mange steder og i forskellige sværhedsgrader. Foretrækker man mere stille og rolige aktiviteter, kan det anbefales at sejle i kano eller kajak eller at fiske. Mange familier har en uforglemmelig ferieoplevelse ved at sejle på Canal du Midi i en husbåd, imens det smukke landskab passerer forbi - ren afslapning!

I Pyrenæerne er det oplagt at tage på vandreture. Her er mange ruter at vælge imellem, så det er nemt at finde en, der lige passer til familiens samlede behov. Forbered evt. turen ved at købe lækkerier med til en picnic i det grønne. Hvis man vil have flere udfordringer, er det også oplagt at klatre i bjergene.

Regionen Languedoc-Roussillon gør generelt meget for at bevare naturen uspoleret. Ikke mindst har man formået at bevare hele 60 % af kyststrækningen ubebygget, hvilket sikrer, at flora og fauna bevares, og at regionens gæster og indbyggere får maksimal glæde af de smukke kystområder.

Mad & vin

Da Languedoc-Roussillon er en stor region, giver det ikke mening at tale om ét karakteristisk køkken - her er flere forskellige. Inde i landet er den sammenkogte ret med hvide bønner Le Cassoulet en klassiker, og hver en husmor med respekt for sig selv har sig egen variant.

Ude ved kysten spiser man selvfølgelig fisk, men særligt for denne region er fraværet af fladfisk på menuen, og de eneste skaldyr man ser, er østers og muslinger fra lagunerne.
I den sydvestligste del af regionen tættest på Pyrenæerne, har man snuset til det spanske nabokøkken, som generelt er en smule tungere end det franske, men som også har lækkerier at byde på. Et godt eksempel er and med ferskner, hvis kontrast imellem det søde og det salte kan få mundvandet frem hos de fleste.

Hvis man skal sige noget generelt om køkkenet i denne region, må det være, at maden er varieret og dejligt krydret med hvidløg (Aiolï), krydderurter og røde grøntsager som tomater og peberfrugter, og at man her ligesom i mange andre af Frankrigs regioner naturligvis også kan nyde lokalproduceret foie gras, sorte trøfler og oste af sublim kvalitet.

Vin
I Languedoc har man produceret vin i over 2000 år. Grækerne og senere Romerne introducerede dyrkning af oliven og druer. Tidligere producerede man i området store mængder af ”tynd” vin som man blandede med den stærke importerede vin fra de nordafrikanske kolonier. I løbet af 1960’erne gjorde man en stor indsats for at forbedre kvaliteten af den lokale vin, og gamle vinsorter blev genplantet. I dag benyttes hovedsageligt Grenache, Syrah, Merlot Cinsaut, Mourvedre, Sauvignon og Viognier druerne.
Banyuls, Corbières, Coteaux-du-Languedoc, Côtes du Rhône er kendte navne for vinelskere, og der er meget at komme efter i den solrige region med lange vintraditioner.

 
 

Populært i Languedoc-Roussillon

Belambra Le Vidourle

Le Grau-du-Roi

Les Parfums du Midi

Saint Victor de Malcap

search map