Hotel i Carcassonne i Languedoc-Roussillon

Domaine Saint-Pierre de Trapel

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

I periferien af den mest besøgte middelalderby i Frankrig - Carcassonne - ligger denne noble 1700-tals ejendom, som ejerne Catherine og Christophe har restaureret og indrettet til en række udlejningsværelser, der ligger i en grøn ramme mellem smukke vinmarker ca. 5 km uden for byen.

Før du er fremme...

Inden man ankommer til Domaine Saint-Pierre de Trapel, er det værd at vide, at man skal gennem et industriområde, hvor det er lidt svært at forestille sig, at vejen ender i frodige omgivelser. Men det gør den! Før man ved af det, er de industrielle omgivelser skiftet ud med vinmarker. Den trafikerede vej, der forbinder de to yderligheder løber få hundrede meter fra ejendommen - dog godt gemt væk af høje træer og buskads - og det betyder at afhængig af vindretningen, at man vil kunne høre bilerne i ny og næ.

Stor frodig park med pool i kort afstand fra flere seværdigheder

Omkring ejendommen har man anlagt en mægtig park-lignende have med store træer, velholdte buske og blomster. Parken lever helt op til ejendommens ydre med de blå træskodder, de smukke trappeforløb og det lille kapel. I parken ligger poolen omgivet af solterrasse med liggestole. Når dagene indbyder til andet end blot at nyde omgivelserne på stedet, så skal man blot spørge ejerne selv (de bor for øvrigt også i huset), hvad de anbefaler. Der er nemlig nok at give sig til i regionen: Besøg eventuelt den kendte kanal Canal du Midi, der er udnævnt af UNESCO til at være seværdig og bevaringsværdig. Der er utrolig mange museer og grotter, og så er der gode muligheder for udflugter til bjerge, dale og vinmarker.

Landlig afslapning i fransk stil - både ude og inde

Skal der skrives postkort, noteres rejseerindringer eller bare lukkes et øje for at nyde feriens indre billeder, så er der i haven indrettet flere små kroge med borde og stole under skyggegivende planter og trækroner. Til de dage, hvor vejret ikke tillader ophold i haven, er der indrettet to stuer indendørs. Desuden kan man i det lille kapel, der for nyligt er restaureret, nyde en afslappende stund, idet man har transformeret det forladte kapel om til et indbydende opholdsrum. Ejerne tilbyder desuden vinsmagninger i kapellet (på forudbestilling og mod betaling, når blot man minimum er 4 personer), men også massage (mod forudbestilling og betaling). Morgenmaden er inkluderet i værelsesprisen og serveres i morgenmadssalen, foran kaminen om vinteren eller uden for i haven om sommeren.

Værelserne

De fem værelser er alle forskellige i indretning og stil, men møblerne er mere eller mindre alle antikviteter, der bidrager til at skabe et samlet indtryk af fransk herskabs-landliv. Alle værelser har store vinduer og privat badeværelse, og er navngivet i henhold til deres indretning og farvevalg. Værelset Les Marines er oplagt for en familie på 4, da det består af to rum med hver to sovepladser.

Værelserne på Domaine Saint-Pierre de Trapel

Dobbeltværelse Safran med morgenmad

Værelset er beliggende på anden sal og er rummeligt og indrettet i gul-orange toner med rødt gulvtæppe - helt i overensstemmelse med værelsesnavnet. Safran-værelset vender ud mod parken og er indrettet med dobbelt-himmelseng, opholdshjørne ved den hvide marmorkamin og et badeværelse med badekar, toilet og hårtørrer.

Dobbeltværelse Rose Pourpre med morgenmad

Værelset er beliggende på første sal og er indrettet i rosa og røde toner - helt i overensstemmelse med værelsesnavnet og lidt engelsk i stilen. Rose Pourpre-værelset vender ud mod markerne og er indrettet med dobbeltseng og et rummeligt badeværelse med badekar, toilet og hårtørrer.

Dobbeltværelse Jade med morgenmad

Værelset er beliggende på første sal og er sirligt indrettet i grønne farver med gulv i terra cotta-sten og har store vinduer med udsigt til parken. Jade-værelset er indrettet med to enkeltsenge, der kan samles til én dobbeltseng. Badeværelset er indrettet med badekar, bruser, toilet og hårtørrer.

Dobbeltværelse Cannelle med morgenmad

Værelset er beliggende på anden sal og er indrettet med et rejse-tema i røde-kanelfarver med mønstrede tæpper og gardiner. Det har store vinduer, der vender mod parken og som lukker godt med lys ind. Cannelle-værelset er indrettet med dobbelt-himmelseng, antikke træmøbler og badeværelset har badekar, toilet og hårtørrer.

Suite Les Marines med morgenmad

Værelset er beliggende på anden sal og er indrettet i blå og hvide farver for at understrege hav-temaet bag. Les Marines-værelset består af to rum - et med dobbeltseng og et med to enkeltsenge samt hvidmalede kurvemøbler og originale træbjælker, der anes i loftet. Badeværelset har badekar, toilet og hårtørrer.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

La Maison d'Oc

Carcassonne, Languedoc-Roussillon

Cuq En Terrasses

Cuq-Toulza, Midi-Pyrénées

Les Parfums du Midi

Saint Victor de Malcap, Languedoc-Roussillon

Anbefalinger til dig

Belambra Le Vidourle

Le Grau-du-Roi, Languedoc-Roussillon

Le Domaine des Escaunes

Sernhac, Languedoc-Roussillon

Gites du Mas du Terme

Barjac, Languedoc-Roussillon

Populært i Languedoc-Roussillon

search map