Ferieboliger og hoteller i Gruissan

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Kystbyen Gruissan er beliggende i et særegnt område, der er rigt på moser og søer, lige ud til Middelhavet. Byen ligger således som en ø i en stor dam helt ude ved havet, og er hægtet fast til fastlandet med landfaste veje. Byen gør sig desuden bemærket ikke blot for sine badestrande ud mod Middelhavet, men særligt for det historiske centrum, beliggende ind mod Étang de Gruissan (dam). Set ovenfra erdette centrum yderst malerisk med sine små cirkulære gadeforløb, der drejer sig om det lille centrale bjerg, hvorpå man finder det gamle slot Chateau de Gruissan.

Besøg Gruissan


Gruissan er både Middelhav, moser, søer og bjerge. Og så har den det smukke historiske centrum, men også nyere byfraktioner, der særligt om sommeren besøges af de mange badegæster. Her er der tale om Gruissan-Plage, der er et strandområde beliggende mellem søerne og havet, dernæst er der Gruissan-by, hvor man også finder havn, butikker og restauranter samt barer. Endelig er der fiskerihavnen. Hvert et område har sine karakteristika og vil tilbyde forskellige oplevelser til sine besøgende.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Traditioner og fornyelse i erhvervene

Turismen i Gruissan er først blomstret op i nyere tid, mens de traditionelle håndværksformer som produktionen af vine (røde, hvide og rosè) og fremstillingen af olivenolier og honning altid og fortsat bidrager til byens økonomi som en dynamisk konstant i Gruissan.

Gruissan er desuden kendt for sin saltproduktion, der foregår i saltsøer nær byen (der er 5 i alt). Dette er en produktion i fald, der dog fortsat er aktiv i 2 af søerne. Og så kan man lære mere om dette "hvide guld" på byens salt-museum. Fiskeri har også været en primær industri i byen, men særligt østersfarmene er aftagende, mens de traditionsprægede små fiskerkuttere fortsat forsøger at holde liv i deres karrierevalg.

Strande og badehuse

Byen har hele fem strande, hvoraf nogle befinder sig i læ af havnen, mens andre tiltrækker surfere, der dyrker vindens styrkeprøver over vandene. Èn af strandene er blevet kendt for sin "rolle" i den franske film Betty Blue fra 1986. Stranden er flankeret af de meget karakteristiske badehuse i træ bygget på pæle, der blev opført i 1850'erne, dengang Gruissan begyndte at tiltrække turister. Om sommeren er badehusene stadig beboede, og fremstår i dag delvist moderniserede og forstærkede, således at de kan holde til vinterhalvårets storme.

Havnen

Havnen i byen har en vis vigtighed for området, selvom størrelsen er forsøgt begrænset. I mere end 20 år er den blevet premieret og kendt for at være meget ren og velholdt og er et af byens mere dynamiske steder med mange butikker, restauranter og barer, men også med sejlklubber, der tilbyder sejllektioner og udlejning af sejlbåde og katamaraner. Det er også muligt at forhøre sig om dykkertimer og sejlture.

Markedsdage

Hele året afholdes der markeder i byen af forskellig art. Særligt i det historiske centrum, ved havnen og ved stranden med badehusene.

 
 

Populært i Languedoc-Roussillon

search map