Ferieboliger og hoteller i Laudun

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Vinbyen Laudun befinder sig mellem de to perler af kulturbyer Avignon og Orange, men på den anden side af Rhônefloden og derfor i regionen Languedoc. Her bor omkring 6000 indbyggere, så byen byder på alt det praktiske i form af indkøbsmuligheder, restauranter og barer. Og så er den et glimrende udgangspunkt for at udforske Languedocs gode og stærke vine, dens gode køkken og dens enestående smukke natur.

God udsigt fra toppen

Kommunen Laudun strækker sig helt til Rhônen og er sammensat af meget forskelligt landskab, men dets centrum ligger på en lille bakke og nyder derfor udsigt over de mange vinmarker nedenfor. Lad os blot bemærke, at du her er kun 25 km fra Chateauneuf-du-Pape...

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

En stille lille by

Laudun er en stille lille by, der ikke byder på de store, mindeværdige oplevelser som så mange andre byer i området. Og dog har den romerske rødder, man kan da også stadig se murerne fra den middelalderfæstning, og dens gotiske kirke går tilbage til 1300-tallet.

Det er bare at vælge

Inden for 50 km finder du:
- Nîmes med den romerske arena og den enestående velbevarede (faktisk verdens bedst bevarede) romerske bygning "la Maison Carrée" samt en ubeskrivelig behagelig og afslappet stemning.
- Avignon der er så fuld af historiske mindesmærker, at den bør besøges. Engang sæde for paverne, nu indskrevet på UNESCO's verdensarvsliste og i grunden en overraskende autentisk og tilbagelænet by, blot du bevæger dig en smule væk fra de centrale "turistveje".
- Orange som udover at være en sød lille by også har et af de mest imponerende romerske teatre i verden. Det er virkelig en stor oplevelse at se det, hvis du blot har en anelse interesse for historien.

I Laudun finder du flere restauranter og barer samt to mindre supermarkeder. I sommerperioden er her marked hver søndag, ligesom her ofte er underholdning på den centrale plads i juli og august.

 
 

Populært i Languedoc-Roussillon

search map