Feriebolig i Laudun i Languedoc-Roussillon

Mas des Mille Pierres

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Beliggende midt mellem skov og vinmarker er Mas des Mille Pierres indbegrebet af ren afslapning. Her midt i hjertet af vinregionen Languedoc finder man, al den komfort man kan ønske sig med en pool, en stor parklignende have og ikke mindst aircondition på værelserne.

Bo tæt på byen og på flere seværdigheder

Der er kun ca. 900 m til den lille landsby Laudun, hvor du kan købe ind eller vælge at spise om aftenen - her findes et hyggeligt centrum med stenhuse, små torvepladser samt en restaurant og et pizzeria. Huset ligger for enden af en kort grusvej på ca. 200 meter, der går ned til landevejen mellem Laudun og Tresques. Ad landevejen kommer du nemt til områdets seværdigheder, da der kun er ca. 24 km til Chateauneuf, ca. 29 km til Avignon og ca. 50 til Nimes.

Nyd pool og have

Mas betyder landhus på lokal dialekt. Ejeren af huset hedder Jean-Jacques og bor i et nabohus. Man deler adgang til pool og dens tilhørende terrasse samt et pool-house med legetøj for børn, samt et badeværelse med bruser og toilet med ejeren. Husets egen parkhave er over 2 hektar jord og her har børnene rig mulighed for at løbe, lege og klatre. Haven ligger ca. 200 meter fra den nærmeste landevej, der er gemt bag skovens træer. Man kan altså ikke se vejen, men alt efter vindretning kan man høre trafikken.

Hus med 4/7 sovepladser:
- Huset er ca. 100 m² og er fordelt på to etager. I stueetagen er der opholdsstue med pejs og sovesofa med halvanden soveplads (140 cm bred), som egner sig bedst til børn under 12 år. Der findes endvidere køkken med ovn, mikroovn, brødrister, elkedel, kaffemaskine, opvaskemaskine og komfur med 4 kogeplader, soveværelse med fransk seng (140 cm bred), badeværelse med toilet og bruser samt vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. På første sal er der endnu et soverum med to enkeltsenge samt mulighed for ekstra opredning på sovesofa (bedst til børn under 12 år) og stort badeværelse med karbad og toilet. Huset råder over terrasse med parasol, bord, stole og grill.

Huset er udstyret med aircondition, fladskærms-tv, dvd-afspiller samt wi-fi internetforbindelse. Uden for højsæsonen har huset også en fordelagtig pris, så længe man er maks. 4 gæster i huset.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Les Villas des Restanques de Beaudine

Forcalquier, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Villas de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Domaine Saint-Pierre de Trapel

Carcassonne, Languedoc-Roussillon

Anbefalinger til dig

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Villas des Restanques de Beaudine

Forcalquier, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Le Rivage

Mandelieu - La Napoule, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Languedoc-Roussillon

search map