Hotel i Saint Victor de Malcap i Languedoc-Roussillon

Les Parfums du Midi

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

20 km nord for den pittoreske by Alès ligger Saint Victor de Malcap ved indgangen til nationalparken Cévennes, der er på UNESCOs verdensarvsliste for sin usædvanligt smukke og varierede natur. Her har det hollandske par Marie-Anne e Geert skabt et charmerende lille sted med få værelser i et hus, der går tilbage til 1200-tallet.

Aktiv ferie og forkælelse

Der er noget helt specielt ved at bo lækkert i et område, der i den grad lægger op til fysisk aktivitet: vandreture, besøg i grotter, mountainbike, klatring, ridning og kano- eller kajakture er alt sammen lige om hjørnet. Men det er slet ikke alt, for kun 25 km væk har du floden Ardeche med dens maleriske slugter, det enestående Camargue er 130 km herfra og således et oplagt valg til en dagstur, og med kulturbyer som Nîmes og Avignon i en afstand af henholdsvis 60 og 80 km, behøver hele ferien bestemt heller ikke at stå i naturoplevelsernes tegn.

Midt i det hele, og dog...

Men selvom du bor tæt på så meget, skal du nu have bil for at værdsætte et ophold på Les Parfums du Midi. Landsbyen Saint Victor de Malcap er nemlig ganske vist henrivende, men her er kun to restauranter, og nærmeste supermarked er tre km væk .

Smukke rammer og god mad

Det gamle stenhus ligger i en frodig og velplejet have med opvarmet pool, terrasse med solstole og parasoller samt en petanque-bane. På terrassen serveres morgenmaden, når vejret tillader det, men det er også stedet, hvor du kan få en aperitif eller et let frokostmåltid. Morgenmaden består udelukkende af lokale produkter (bortset fra kaffen og teen...) med friskpresset appelsinjuice, hjemmelavede marmelader og croissant. Ved frokosttid er der mulighed for sandwiches, grønsagstærter eller pastaretter. Om aftenen har du mulighed for en god middag bestående af aperitif, førsteret, hovedret og dessert med lokale vine, alt sammen serveret i et pittoresk rum med stenhvælvinger, hvor alle gæsterne spiser ved samme langbord.

Vælg dit værelse

Her er kun fire værelser, alle holdt i klare lyse farver med et simpelt møblement. Værelserne er rummelige og har alle et lille opholdshjørne og privat badeværelse (samt gratis Wi-Fi). Værelserne Figues og Olives har overdækket udeplads (i hver sin ende af en lang terrasse) med bord, stole og endda en lille sofa, mens Lavanda har sin egen lille terrasse. Kun gæsterne i Tournesol må ned på den fælles terrasse for at sidde ude.

Værelserne på Les Parfums du Midi

Dobbeltværelse Tournesol med morgenmad

Kvistværelset Tournesol ligger på anden etage og har dobbeltseng eller to enkeltsenge (det er op til dig at vælge), badeværelse med bruser og wc samt en opholdskrog.

Dobbeltværelse Figues med morgenmad

Værelset Fiuges ligger på første etage og har dobbeltseng (og mulighed for en ekstra opredning), badeværelse med bruser og wc samt en opholdskrog. Fra værelset er der direkte adgang til overdækket udeplads med bord, stole og endda en lille sofa.

Dobbeltværelse Olives med morgenmad

Værelset Olives ligger på første etage og har dobbeltseng (og mulighed for to ekstra opredninger i sovesofa), badeværelse med bruser og wc samt en opholdskrog. Fra værelset er der direkte adgang til overdækket udeplads med bord, stole og endda en lille sofa.

Dobbeltværelse Lavande med morgenmad

Kvistværelset Lavande ligger på anden etage og har dobbeltseng (og mulighed for to ekstra opredninger i enkeltsenge), badeværelse med bruser og wc samt en opholdskrog. Fra værelset er der direkte adgang til egen terrasse med bord og stole.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Le Domaine des Escaunes

Sernhac, Languedoc-Roussillon

La Petite Auberge

Tourtour, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Hotel La Sommellerie

Chateauneuf-du-Pape, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Odalys Bastide des Chenes

Gordes, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Le Mas des Alpilles

Le Paradou, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Languedoc-Roussillon

search map