Hotel i Sernhac i Languedoc-Roussillon

Le Domaine des Escaunes

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Le Domaine des Escaunes ligger ca. 20 km fra den billedskønne trio Nîmes-Avignon-Uzès i den ældgamle landsby Sernhac. Trods beliggenheden ved byen, føler man sig omgivet af natur, fra man kører over dørtærsklen ved indgangsporten, til man er fremme ved det gamle hus, der ligger mellem vinmarkerne.

En region, der er rig på kultur, sportsaktiviteter og gastronomi

Domaine des Escaunes udgør en behagelig base for besøg i regionen og til nogle af Frankrigs smukkeste byer, nemlig de historiske Nîmes, Avignon og Uzès, eller til de mangle kulturelle tilbud, der udbydes i området. Den romerske akvædukt Pont du Gard ligger blot 6 km herfra, og man kan både cykle og gå dertil på noget, der minder om 1-1½ time. Undervjs kan man så gøre holdt og besøge middelalderbyen Saint Bonnet du Gard. Der er også mulighed for at ride på heste, spille tennis eller golf i nærområdet. Og ved kløfterne i Gardon kan man dyrke canyoning eller kanosejlads.

Ønsker man andre forslag til udflugter, er værtsparret Marc og Patricia meget bekendte med regionen og dens vinproducenter, selvom de er fra Belgien, og kan således spørges til råd om alt fra udflugter til vinsmagninger. På forudbestilling kan man også spise på gården, hvor der tilbydes forskellige menuer på baggrund af de råvarer, der er til rådighed i den enkelte sæson.

Et hus med en nobel historie

Huset er bygget i det 16. århundrede og tjente som gæstgiveri for de fornemmee rejsende og deres heste, og der ses stadig tegn fra denne tid i form af vægmalerier (se bl.a. i morgenmadssalen) og enkelte møbler og andre elementer i indretningen. Desuden er mange af de øvrige møbler opkøbt hos antikvitarer for at bibeholde fornemmelsen af historien i huset. Blandt husets tidligere gæster beretter man, at Frans 1. af Begge Sicilier, Katarina af Medici, Henrik d. 4. af Frankrig og Louis XIII har besøgt huset. Huset har efterfølgende haft status af vingård, indtil det blev restaureret og omdannet til hotel med 22 værelser, opvarmet pool og smukt anlagt have indrettet med solsenge. Husets ejere bor på selve ejendommen med deres to børn og deres 3 hunde.

22 værelser, der mixer det moderne med det antikke

Alle værelserne er forskellige i indretning og udformning, så der er noget for enhver smag. I nogle værelser har man bevaret gamle detaljer og indrettet med antikviteter, mens andre er helt og holdent moderne i deres udtryk og møbelvalg. Værelserne har det fællestræk at være lyse og (modsat den franske tendens) store - som minimum 20 m². De er alle udstyret med moderne komfort i form af aircondition og wi-fi internetforbindelse, ligesom de har fladskærms-tv. Alle værelserne har eget badeværelse, og i størstedelen af værelserne er toilettet adskilt fra badeværelset. Oftest er toiletterne dog meget små, hvilket opvejes af rummelige baderum. Nogle værelser har terrasse eller balkon, mens alle værelser nyder udsigt enten til vinmarkerne eller byens røde tegltage.

Læs om værelserne på Le Domaine des Escaunes

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Hotel Mas de l'Oulivie

Les Baux-de-Provence, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Espace de l'Hers

Chateauneuf-du-Pape, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide Rose

Le Thor, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Bastide Rose

Le Thor, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Espace de l'Hers

Chateauneuf-du-Pape, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Languedoc-Roussillon

search map