Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Halvøen Mont-Saint-Michels historie går tilbage til året 709, da man grundlægger en helligdom for ærkeenglen Michael på dens klipperige top.

Den enestående beliggenhed, hvor den lille klippetop oprindelig udgjorde en ø ved højvande (i dag har diget ændret forholdene), og den unikke arkitektoniske fremtoning hvor bygningerne klynger sig til klippen, gør Mont-Saint-Michel til en helt speciel oplevelse. Og det afspejler sig sandelig i besøgstallene: Vi har at gøre med Frankrigs næstmest besøgte attraktion, kun overgået af Paris! Det er svært at forestille sig, hvordan det må være at udgøre en af byens 44 indbyggere, men vi kan nok roligt konstatere, at de sjældent føler sig ensomme.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Mont-Saint-Michels bugt

Der hersker ingen diskussion om det unikke ved klostret og resten af halvøen, men selve bugten, som de befinder sig i, er nu også i særklasse. Få andre steder er forskellen på flod og ebbe så monumental som her: Den kan komme op på hele 15 meter! Det hele går så hurtigt, at det er blevet sammenlignet med en hest i fuld gallop, og det er en næsten ufattelig oplevelse at overvære. Af samme årsag er det også særdeles farligt at vove sig ud i bugten ved lavvande, når alt virker fredeligt, og man tror, at man kan trave kilometervis ud i havet på det tørre sand. Vil man ud på spadsereture på havbunden, bør man kun gøre det i selskab med lokale guider.

Klostret

Kapellet på toppen af klippen blev grundlagt af biskop Saint Aubert d’Avranche i 708 efter at han i søvne havde modtaget befaling fra ærkeenglen Michael om at opføre ham en helligdom dette sted. I begyndelsen var der tale om en simpel grotte, der dog var stor nok til at rumme op mod 100 personer, men klostret der opstod omkring den fik så stort et ry, at pilgrimme strømmede til og med dem store donationer, derfor besluttede samfundet af benediktinermunke i 966 at opføre en større kirke med dertil hørende store klosterbygninger. Populariteten steg blot gennem årene, og en hel lille by opstår omkring klostret med tilbud om overnatning og forplejning til de mange pilgrimme. Klostret vokser således i magt og vælde, og dens bygninger følger med i størrelse og pragt, men gennem århundrederne har det også flere gange oplevet brande og plyndringer. En omskiftelig skæbne har været klostret til dels, og det er blevet genopbygget og ombygget adskillige gange, en overgang efter Den Franske Revolution blev det endog brugt som fængsel! I dag er det hjem for et lille samfund af munke, men det er naturligvis nu om dage turismen, som udgør grundlaget for vedligeholdelesen, ikke de fromme pilgrimme.

Diget og konstruktionsarbejderne

Det store dige, der fører fra fastlandet til Mont-Saint-Michel, blev opført i 1880 for at gøre transporten af varer og ikke mindst af turister lettere, for i de sidste af årtier eksploderede turismen i Europa: Hvad der før havde været de rigestes privilegium, blev nu en mulighed for store dele af middelklassen (ikke mindst pga. udviklingen af den kollektive transport), og man så fremkomsten af de første systematiske serier af guidebøger. Men med vore dages privatbilisme er diget med dets parkeringsplads under selve Mont-Saint-Michel blevet en hæmsko med lange køer og trængsel til følge. Derfor har man besluttet at eliminere dem og erstatte dem med en bro, som man vil kunne krydse til fods, til hest, på cykel eller med transferbus, men bilerne skal fra 2013 forblive på fastlandet.

VIGTIGT

Siden den 28. april 2012 har det ikke længere været muligt at køre helt ud til den landfaste ø Mont-Saint-Michel i bil og således parkere nedenfor. Inde på fastlandet finder man nu en parkeringsplads på 15 hektar, som besøgende henvises til af parkeringsvagter ved ankomst. Den tidligere parkeringsplads for foden af bjergøen bliver gennem et længerevarende projekt sløjfet for at bevare og genskabe den enestående natur omkring øen. Den nuværende dæmning (ankomstvejen) og parkeringspladsen bremser nemlig landskabets naturlige gang. Mont-Saint-Michel er en ø, og de franske myndigheder har besluttet, at det skal den hermed fortsætte med at være. Man påbegynder derfor et omfattende arbejde med at grave den tidligere parkeringsplads og dæmningen op til fordel for den nye parkeringsplads på fastlandet og en ny bro, så tidevandet kan gå sin naturlige gang. Dette omfattende projekt vil ændre hele ankomstoplevelsen til Mont-Saint-Michel, og der kræves meget koordinering og organisation i forbindelse med arbejdet.

Frem til år 2014 bør man derfor være opmærksom på, at store gravemaskiner kommer til at præge området mellem fastlandet og bjergøen. Der kører gratis shuttlebusser ca. hvert 5. minut ud til bjergøen, men man kan også vælge selv at gå (ca. 1 km). Den nye bro bliver en tynd stålbro, som svinger sig igennem landskabet mellem fastlandet og bjergøen - og når den en dag står færdig, så vil man stadig kunne ankomme til øen via den nye bro enten til fods eller med små shuttlebusser. Mont-Saint-Michel er bilfri og det er kun muligt at komme rundt i gyderne til fods.

 
 

Populært i Normandiet

search map