Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Arles ligger i det vestlige Provence ved Rhône-flodens bred, nord for Camargue. Byen ligger tæt på Avignon (ca. 35 km), Marseille (ca. 80 km) og Nîmes (ca. 30 km) i regionen Languedoc-Roussillon. Arles er en gammel romersk by, hvis historie går helt tilbage til 46 f.kr. Byen bærer præg af sin fortid, hvilket ses på de gamle monumenter, som arenaen, teatret og kirken Saint-Trophime.

Fordyb dig i Arles' historie

Byens historie går 2500 år tilbage i tiden, til det 5. århundrede f.kr. hvor Arles begynder at tage form som en græsk handelsplads. I starten af det 4. århundrede f.kr. kommer Arles under lokalbefolkningens herredømme indtil det 1. århundrede f.kr. hvor romerne indtager Provence. I 46. f.kr. bliver Arles en romersk koloni. I næsten 3 århundreder forbliver Arles en romersk koloni og forskønnes af alle de romerske bygningsværker, der bliver opført. Byen bærer stadig stærk præg af den romerske besættelse, og man finder stadig skjulte skatte, som i 2008, hvor man fandt en af de ældste buster af Julius Cæsar i Rhône-floden. Det er derfor ikke uden grund, at byen i dag er kendt som Galliens lille Rom på grund af de mange rester af romerske bygninger.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Van Gogh og Arles

Når man nævner Arles, kan man ikke komme uden om Van Gogh og omvendt. Vincent Van Gogh boede i Arles i 15 måneder mellem februar 1888 og maj 1889, og det var her, han skar øret af sig selv. Han var tiltrukket af lyset i Arles, og opholdet her var den mest produktive periode i hans liv med en produktion på mere en 300 malerier og tegninger. Mange af hans malerier fra denne periode er blandt de mest kendte. Hvem kender ikke hans maleri af en café på Place du Forum eller det gule hus på Place Lamartine, hvor Van Gogh boede?

Ferie og udflugtsmuligheder i Arles

Arles ligger ca. 70 km fra Marseille lufthavn og befinder sig i et område, hvor der er meget at se. Mod syd kan man blandt andet opleve Camargue med sit rige dyreliv, og i Avignon og området mod nord kan man nyde den smukke natur, der bl.a. tiltrak Van Gogh. I den gamle arena kan man er to gange om året - ved påsketid og ved risfesten i september - opleve tyrefægtningen corrida samt en hestefestival i september.

 
 

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

search map