Hotel i Arles i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Grand Hotel Nord Pinus

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Standard værelse Superior værelse Deluxe værelse
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Grand Hotel Nord Pinus er et hotel der er i de fleste af byens borgeres bevidsthed og er kendt over alt i Provence. Mange har hørt om hotellet og set billeder af det, især fra 30´erne hvor det var samlingssted for overklassen. Hotellet ligger midt i det historiske centrum på den lille og hyggelige plads "Place de Forum" lige rundt om hjørnet fra den store arena.

Et historisk hotel, der er kendt i hele Provence

Hotellet ligger i en bygning fra år 1865 og igennem en lang årrække var det velbesøgt af kendte kunstnere som blandt andet Picasso og Cocteau. Dette bevidner de mange fotos, malerier og breve som er hængt op på væggene rundt på hotellet. Man har valgt at bibeholde den gamle og slidte facade og ved første øjekast er det nok lidt svært at forestille sig, hvad der venter, når man træder ind på hotellet. Ejeren af hotellet går meget op i kunst og interiør og har selv har stået for indretningen som er en smuk blanding af antikke og værdifulde møbler og en mere moderne stil. Alt er gjort med respekt for husets oprindelige stil og arkitektur samtidig med at komfort er i højsædet. Netop historien og indretningen er grund til at man ofte finder fotos og reportager fra stedet i diverse indretningsmagasiner. Selvom kunst og kultur er i højsædet ønsker hotellet at henvende sig til alle lige fra de kunstinteresserede til børnefamilierne.

Kunst og kultur i højsæde

Det hører ikke til sjældenhederne at man i ny og næ kan spotte kendte forfattere, skuespillere og fotografer i hotellets lille hyggelige restaurant og bar. Som resten af hotellet virker restauranten som et helt museum over objekter og fotografier fra fortiden. Væggene er dekoreret med sort/hvide fotografier og i en montre er udstillet et gammelt eksemplar af en tyrefægterdragt. Restauranten er lukket søndag og mandag.

Indrettet med sans for detaljer

Der er 23 værelser, alle med privat bad og toilet, som er fordelt på tre etager rundt om i huset. Alle værelser er indrettet med sans for detaljerne og med møbler som ejeren har samlet på diverse rejser gennem tiden. Nogle af værelserne har trapper og de vender alle mod pladsen eller byens tage og stræder. På pladsen er der liv og glade dage, som man på trods af termoruder, vil kunne fornemme på de værelser, der vender herud. Der findes fire typer af værelser, hvoraf et af dem er en suite med to værelser, en opholdsstue og en terrasse med udsigt til byens tage. Derudover er der standardværelser, superiorværelser og deluxeværelser. Forskellen på disse er primært størrelsen samt sengenes størrelse -standardværelserne har en dobbeltseng (160 cm), mens superior og deluxe værelserne enten har en dobbeltseng (200 cm) eller to enkeltsenge. I deluxeværelserne er der plads til en ekstra opredning. Alle værelser har wi-fi. Hotellet ligger i miljøzonen og kommer man i bil er der mulighed for at parkere den i en nærliggende garage. Togstationen ligger blot en km fra hotellet.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

New Hotel of Marseille Le Pharo

Marseille, Provence-Alpes-Côte d'Azur

B&B Du Cote des Arenes

Arles, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Hotel Ellington

Nice, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Les Villas de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide Rose

Le Thor, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Le Rivage

Mandelieu - La Napoule

Les Chenes Verts

Saint-Raphael

search map