Hotel i Bras i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide des Templiers

Pris fra pr. pers.
Joel slapper af i hængekøjen
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Bastide des Templiers ligger fredfyldt i en stor lysning i skoven ca. 1 km fra landsbyen Bras, hvor du finder simple indkøbsmuligheder, en restaurant og et par barer. Vi befinder os rigtig ude på landet, og dog kan du let og ubesværet gå ind til byen og ikke mindst også tilbage igen efter et par pastis uden at skulle tænke på at køre bil.

Ægte provencalske omgivelser

Den store bygning omgives af en frodig have, hvis vegetation ikke kan kaldes andet end typisk provencalsk med alle dens pinjetræer, lavendler, rosmarin osv., og så er her selvfølgelig også en lille pool med solstole og parasoller. I haven finder du en stor fælles terrasse med borde og stole, hvor du kan slappe af over et måltid eller en flaske vin. Her er ingen restauration, men der er to griller og et køkken til fælles afbenyttelse, og du er velkommen til at medbringe din egen mad. Du kan også købe vin på Bastide des Templiers, man kan jo løbe tør, men ellers er der rige muligheder for at besøge vingårde i omegnen og købe vinen dér.

Sympatiske ejere

Ejerne, Joel og Harald, bor selv på stedet og udgør med deres varierede baggrund (Harald er tidligere journalist med speciale inden for international politik, Joel er kunstner) et par spændende værter. Om morgenen sørger de for morgenmaden, enten på terrassen eller i den store stue med pejs, og resten af dagen står de til rådighed for hjælp, vejledning og en sladder.

Alt det fælles

I huset finder du en stor stue med køkkenhjørne, satellit-tv, dvd-afspiller, brætspil, internetadgang og bibliotek, hvor gæsterne kan slappe af, når de ikke nyder det gode vejr i haven eller er på udflugt i området.

Simple men gode værelser

Værelserne er ganske simple, men gedigne, og deres møblement er enkelt. De har hverken fjernsyn eller aircondition, da husets gamle mure holder temperaturen nede, men Wi-Fi har de! Fra værelserne er der udsigt til haven og det omkringliggende landskab.

Og ditto lejligheder

Lejlighederne er ca. 30 m store og består af ét rum med lille køkkenhjørne (to kogeblus, mikrobølgeovn, kaffemaskine og køleskab), sovesofa til to børn, dobbeltseng og badeværelse med bruser og wc.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Bastide de Calalou

Aups, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Restanques de Beaudine

Forcalquier, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Hotel du Poete

Fontaine de Vaucluse, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Chenes Verts

Saint-Raphael, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Odalys Bastide des Chenes

Gordes, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

search map