Ferieboliger og hoteller i Eze

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Eze er en idyllisk lille middelalder bjergby med smalle brostensbelagte stræder, der ligger mellem Nice og Monaco. Byen kaldes for ”Ørnens rede”, grundet sin placering på en høj klippe 427 meter over havet.

Byen rundt
Landsbyen er et attraktivt turistmål på grund af den charmerende atmosfære og ikke mindst helt formidable udsigt ud over middelhavet. Man omtaler byen som en museums by, da der bor meget få fastboende indbyggere i byen og at den dagligt tiltrækker et stort antal af turister. Porten til dette lille paradis ligger med en betagende udsigt til – og duft af – jasmin og roser fra haverne, der omgiver boligen Chateau de la Chevre d'Or. Denne bolig har tidligere tilhørt Riquier-familien og siden den svenske Prins William. I dag rummer den forskellige kunsthåndværksteder og atelierer, ligesom man finder disse i grottelignende butikker inde i byens nørklede gader. Når man først er kommet gennem byporten, udfolder der sig et lille provencalsk bysamfund, der ligger som en cirkel for foden af byens slotsruiner, og som bogstavelig talt ligger som en krone over byen. Byen oser af charme med farverige vinduesfag, små gader, skyggefulde pladser og forfriskende gamle springvand samt skønne udsigtspunkter med kig til havet og kystlinjen nedenfor. Byen rummer desuden utallige historiske monumenter og bygninger, bl.a. de to udkigstårne ved indgangsporten. Når man er nået helt op på toppen af byen til ruinerne efter det befæstede slot – der lå her fra det 12.-18. århundrede – finder man ligeledes den panoramiske Jardin Exotique, der ligger i slotshaven (indgang) med en særlig samling af kaktusser og sukkulenter. De smalle og stejle stræder bevirker, at det kun er muligt at gå til fods rundt i byen. Der er dog en stor parkeringsplads lige før indgangen til byen.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

’Turisteri’ og parfumeri
Da Eze som sagt er en yderst velbesøgt lille by, finder man naturligvis både souvenirbutikker, værksteder, cafeer med udeservering, restauranter og dyre hoteller i byen. Men man finder også repræsentanter for de største parfumerier fra Grasse, hvorfor både Parfumerie Galimard og Parfumerie Fragonard har butikker i byen (Fragonard har også en lille fabrik i byen).

Fort Revère
Fortet er beliggende på en bjergryg, hvorfra man har et utroligt kig over Eze, havet og kysten. Desuden er det er yndet område for vandreture og naturoplevelser i form af vilde blomster og sommerfugle her 700 m.o.h. Til fortet hører der også en botanisk have, hvortil der kommer en del trækfugle.

Badebyen Eze-sur-Mer
Kontrasten til Eze er badebyen Eze-sur-Mer, der er beliggende mellem Beaulieu-sur-Mer og Cap d'Ail. Eze-sur-Mer har strande, vandsport, caféer, restauranter, hoteller og en togstation.

 
 

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

search map