Hotel i Le Thor i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide Rose

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Eksempel på lejligheder Eksempel på værelser Eksempel på suiteværelse Eksempel på værelser Eksempel på suiteværelse
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Bo i naturskønne omgivelser

Allerede når du nærmer dig La Bastide Rose, kan du mærke roen brede sig i kroppen. Det omkringliggende område består af dybe dale med skov og floder, hvor du kan både cykle, sejle, vandre og klatre. Hotellet ligger mellem Sorgues flodbanker og er en lille gemt oase midt i Provence. Her kan du slappe af og nyde den tilhørende have, og benytte dig af hotellets to terasser.Terassen ved hotellets pool består af et loungeområde, hvor du kan nyde solens stråler, mens du beunder den naturskabte patina på den lyserøde villa. På den anden terasse finder du stole og bænke nøje placeret ved foden af den brusende flod, tæt dækket af træer og buske.

Et anderledes ophold

Du vil straks bemærke den hjemlige atmosfære når du ankommer til La Bastide Rose. Hotellet er ejet af Pierre og Poppy Sallinger og deres barn Emmanuel, som i øvrigt er hotellets kok. Pierre gik desværre bort i år 2004. Han var tidligere en amerikansk journalist som arbejdede med politik, indtil parret besluttede sig for at slå sig ned i denne villa i Provence. Du vil bemærke at hotellet bærer tydeligt præg af hans tilstedeværelse i form af parrets feriebilleder, souvenirs og bøger han har skrevet. Poppy og Pierre har stiftet en fond som støtter kunstkulturen i Amerika og Frankrig. Hotellet arrangerer ofte kunstudstillinger, og du vil derfor have rig mulighed for af nyde malerier og skulpturer i både villaen, så vel som i haven. Udover udstillinger vil du også have mulighed for at beundre parrets faste samling af kunst rundt omkring ejendommen.

Oplev det ægte Provence

Fra hotellet kan du tage en spadseretur på ca. 2 km ind til det historiske centrum af byen Le Thor. Her kan du blandt andet se et stort udvalg af områdets vindmøller, byens kirke og slotte fra middelalderen. Hvis du er frisk på en længere tur, er der kun omkring 9 km til l’isle-sur-la-Sorgue, også kaldet Provences Venedig på grund af byens mange kanaler. Hvis du har interesse for gammel arkitektur og historie, er byen Avignon også inden for en rækkevidde på ca. 20 km. Derudover kan din interesse for vin også blive mødt, idet Chatauneuf-de-pape er at finde inden for 25 kilometers afstand.

Værelserne på Bastide Rose

Dobbeltværelse (ekskl. morgenmad)

Hotellets fem dobbeltværelser har privat badeværelse, aircondition, tv, safety-boks samt gratis wi-fi. De er alle indrettet i autentisk fransk stil med antikke møbler. Ét af de 5 værelser har en privat terrasse, men du skal være opmærksom på at denne ikke kan reserveres på forhånd.

Suite (ekskl. morgenmad)

Der er to suiteværelser på Le Thor, de hedder Lavande og Lune de Miel. Ligesom dobbeltværelserne har de aircondition, tv, safety-boks samt gratis wi-fi, og de er også møbleret med antikke møbler. Udover soveværelset er her en lille stue en suite, hvor der eventuelt kan redes op til en tredje person, og badeværelset er større: her er to håndvaske, karbad med spa-effekt og bruser samt wc (plus et ekstra wc separeret fra badeværelset). Fra begge værelser er der udsigt til kanalen og øen.

Familieværelse til 4 personer (ekskl. morgenmad)

Familieværelset består af to dobbeltværelser med dør imellem - og kan rumme op til 4 personer.

Treværelseslejlighed Cottage med 4 sovepladser (med terrasse)

Der er i grunden tale om et selvstændigt lille hus i to plan med egen terrasse med gasgrill og udsigt over kanalen. Huset består af stue med pejs, fladskærmsfjernsyn med satellitkanaler og DVD-afspiller; her er åbent køkken med induktionsplader, multifunktionsovn, amerikansk køleskab, fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine samt kaffemaskine. På første etage er der to soveværelser med dobbeltseng (eller om ønsket to enkeltsenge) og badeværelse med badekar og bruser samt separat wc. Soveværelserne er udstyret med aircondition.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Chateau La Roque

La Roque sur Pernes, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Hotel Mas de l'Oulivie

Les Baux-de-Provence, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide Saint Georges

Forcalquier, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Hotel Mas de l'Oulivie

Les Baux-de-Provence, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Odalys Les Bastides de Grimaud

Grimaud, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Odalys Bastide des Chenes

Gordes, Provence-Alpes-Côte d'Azur

search map