Hotel i Lorgues i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Chateau de Berne

Pris fra pr. pers.
 
Chateau de Berne er ikke tilgængelig i øjeblikket
Chateau de Berne er ikke en del af programmet hos In-France i øjeblikket. Men frygt ej, der er masser af andet godt at kigge på.

Vi har derfor fundet disse ferieboliger i samme område til dig:

>> Se flere udvalgte alternativer og priser her

>> Læs mere om ferie til Lorgues og se priser samt aktuelle tilbud på alle ferieboliger
Henter indhold

Omgivet af vinmarker, i hjertet af Provence, ligger dette vinslot og venter på dig, som sætter pris på smukke og rolige omgivelser, en skøn pool at kølne dig i samt mulighed for at spise godt hvor du bor. Château de Bernes ligger blandt vinmarker, der af generationer er blevet dyrket af de lokale bønder. De store jorder har set mange generationer af vinbønder gennem tiderne, og i dag nyder slottets vine et godt internationalt ry. Dette skyldes ikke mindst det bevidste valg at satse på kvalitet frem for kvantitet, således at der i dag laves langt mindre vin, men af langt højere kvalitet, end før.

Afslapning eller aktiv ferie blandt vinmarker

Med sine 500 hektar vinmarker er vinproduktionen af indlysende årsager en væsentlig del af stedets levebrød. Her på vingården finder du - ud over de utallige vinranker - en stor, opvarmet pool med pragfuld udsigt over vinmarkerne (det bliver man tørstig af!) omgivet af en terrasse med skyggegivende træer, solsenge og stole. Du finder også en tennisbane, en petanque-bane, en multisport - bane og boulebane. Jorderne gennemskæres af flere stier, så du kan spadsere rundt eller tage dig en cykeltur (de kan lejes på gården).

Hele tre restauranter

Du skal ikke gå sulten i seng på Château de Berne, for her er hele tre restauranter at vælge mellem. Dette er i sig selv et godt tegn for kvaliteten, for det betyder jo selvsagt, at folk kommer udefra for at spise her (ellers ville tre spisesteder til under 20 værelser være lidt voldsomt). Restauranternes menu varierer afhængigt af årstiden, da en del af ingredienserne kommer fra stedets egen køkkenhave.
L'Orangerie er åben i marts, april, november og december til både frokost og middag, mens den fra maj til oktober kun er åben om aftenen. Her serveres et moderne køkken med vægt på brug af lokale råvarer (deriblandt gårdens egen produktion af grøntsager).
La Bouscarelle er en lille grillrestaurant, der kun holder åbent til frokost i sommerhalvåret, der på disse kanter varer fra maj til oktober. Her kan du spise grillretterne under skyggen fra oliventræerne på terrassen.
Le Bistrot er, som navnet antyder, et lille afslappet sted med lettere måltider, men også snacks og aperitiffer.

Vin, gastronomi og pleje af kroppen

Udover at spise og drikke helt uforpligtende har du også mulighed for at deltage i madlavningskurser og vinsmagninger på Château de Berne. Madlavningskurserne - Ecole de cuisine - foregår i et lille hus, der er specielt indrettet til formålet. Kurserne arrangeres på forespørgsel og varer et par timer. Også her dominerer de lokale råvarer, som du lærer at forarbejde til både simple og mere krævende retter. Derudover er det naturligvis muligt at smage de dejlige vine. Vinsmagningerne er en naturlig del af livet på en vingård af dette niveau, så naturligvis kan du komme på rundtur i vinkældrene, få en forklaring på processen og endelig smage vinene. Kommer du under vinhøsten i anden halvdel af september og begyndelsen af oktober, har du også mulighed for at deltage i den.
Kropspleje er der også mulighed for på Château de Berne. Her er der nemlig spa, som tilbyder forskellige behandlinger og massage i wellness-centret med jacuzzi, sauna og fitness-faciliteter.

Værelserne

På Chateau de Berne er der i alt 19 værelser, som alle er rummelige og lyse, indrettet med sans for detaljen. De byder på udsigt over vinmarkerne, vinkælderen eller slottet. Værelserne er udstyret med fladskærms-TV, wi-fi, minibar, safety box samt badeværelse med toilet, bruser og hårtørrer. Classic - værelserne er lidt indre end Deluxe - værelserne. De fleste værelser har i øvrigt balkon, som ikke kan garanteres, men kan efterspørges på bestillingstidspunktet. Inkluderet i værelsesprisen finder du en velkomstdrink, en flaske vin, internetadgang og parkering. Velkommen til.

 
 

Lignende boliger

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Hotel Mas de l'Oulivie

Les Baux-de-Provence, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Espace de l'Hers

Chateauneuf-du-Pape, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Les Villas de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les villas du Clos des Oliviers

Vidauban, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

In-France bliver til Signatours

I fremtiden finder du alle rejser til Frankrig på Signatours.dk - klik på logoet og du bliver ført direkte til en verden af billige rejser med nøje udvalgte hoteller og ferieboliger.

Vind en rejse for 2 personer inkl. fly og hotel

Kig forbi Signatours.dk og deltag i konkurrencen om en storbyferie for 2 personer inkl. fly, hotel, transfer og en middag!

>> se mere her og deltag i konkurrencen her 

 

Se alle rejser her

search map