Feriebolig i Mandelieu - La Napoule i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Le Rivage

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Der er en verden til forskel på Residence Le Rivage med dens 36 lejligheder og de mange industrielle feriecentre i dette område, og forskellen er bestemt til fordel for Residence Le Rivage. Her føler du dig mere som en del af det lokale end som blot endnu et nummer i en uendelig række.

Afslapning eller oplevelser? Her bor du godt for det hele!

Du ligger virkelig godt på Residence Le Rivage for et afbalanceret ophold mellem badeferie og oplevelser, eller måske bare afslapning ved poolen? Du bor nemlig kun 1 km fra stranden, 3 km fra nærmeste golfbane og 8 km fra Cannes! Restauranter finder du et rigt udvalg af i ganske kort afstand.

Velholdt have med skøn pool

I den grønne, velplejede have finder du en stor pool med tilhørende terrasse med solstole, parasoller samt borde og stole, der først på dagen bruges til morgenmaden, som du også har mulighed for at få serveret her på stedet. Wi-Fi er der for resten også her, så du kan lige gå på fra skyggen med et glas i hånden! Residence Le Rivage ligger ud til floden Siagne, så her arrangeres sejlture for gæsterne.

Velindrettede og komfortable lejligheder med al komfort

Lejlighederne ligger i en række moderne bygninger, der er opført med tanke på komfort og et behageligt ophold under varme himmelstrøg. Således har alle lejligheder terrasse eller balkon, således at du bedre kan nyde det gode vejr og indtage dine måltider i det fri. De er også alle udstyret med aircondition (det kan jo blive for meget af det gode med varmen), fladskærmsfjernsyn og gratis Wi-Fi. De er desuden også rigtig godt støjisolerede.

Til gården eller til gaden?

Etværelseslejlighederne ligger enten med udsigt til haven og poolen eller til floden Siagne. De sidstnævnte har imidlertid også udsigt til parkeringspladsen, men det betyder jo på den anden side ofte mere fred og ro end nærheden til poolen. Det er op til dig at fortælle os, hvad du foretrækker ved bestillingen, så vil vi sende ønsket videre. De andre lejligheder vender ud mod haven og poolen.

Lejlighederne på Residence Le Rivage

Etværelseslejlighed med 2 sovepladser (med terrasse eller balkon)

lejlighederne er ca. 29 m² store og består af ét rum med sovesofa til to personer og køkkenhjørne (elektriske blus, mikrobølgeovn, køleskab, elkedel, brødrister og opvaskemaskine) samt badeværelse med bruser eller karbad, hårtørrer og wc. Lejlighederne har balkon eller terrasse med bord og stole.

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser (med terrasse eller balkon)

lejlighederne er ca. 40 m² store og består af stue med sovesofa til to personer og køkkenhjørne (elektriske blus, mikrobølgeovn, køleskab, elkedel, brødrister og opvaskemaskine), soveværelse med dobbeltseng samt badeværelse med bruser eller karbad, hårtørrer og wc. Lejlighederne har balkon eller terrasse med bord og stole. NB. Nogle lejligheder af denne type ligger i to plan.

Toværelseslejlighed med 2/5 sovepladser (med terrasse eller balkon)

lejlighederne er ca. 45 m² store og består af ét rum med sovesofa til to personer og køkkenhjørne (elektriske blus, mikrobølgeovn, køleskab, elkedel, brødrister og opvaskemaskine), soveværelse med dobbeltseng, alkove med enkeltseng samt badeværelse med bruser eller karbad, hårtørrer og wc. Lejlighederne har balkon eller terrasse med bord og stole. De fleste lejligheder af denne type vender ud mod parkeringspladsen.

Treværelseslejlighed med 4/6 sovepladser (med terrasse eller balkon)

lejlighederne er ca. 60 m² store og består af stue med sovesofa til to personer og køkkenhjørne (elektriske blus, mikrobølgeovn, køleskab, elkedel, brødrister og opvaskemaskine), soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med to enkeltsenge samt badeværelse med bruser eller karbad, hårtørrer og wc. Lejlighederne har balkon eller terrasse med bord og stole. NB. Nogle lejligheder af denne type ligger i to plan.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Mimozas Resort

Mandelieu - La Napoule, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Cap Esterel

Agay, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Villa Annette

Cannes, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Chenes Verts

Saint-Raphael, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Aparthotel Odalys Olympe

Antibes - Juan Les Pins, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

search map