Feriebolig i Montgenevre i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence MMV Le Hameau des Airelles

Pris fra pr. pers.
Gratis afbestilling
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Residence Le Hamau des Airelles ligger i den nyeste del af den charmerende bjergby Montgenevre. Stedet ligger med en smuk udsigt ud mod bjergmasiverne og er bygget i ægte alpe-stil i træ og sten.

En hyggelige by, spisesteder og indkøbsmuligheder rundt om hjørnet

Et skønt sted til både afslapning og aktiviteter i bjergene. Lige ved residensen ligger et mindre minimarked, ligesom man et par hundrede meter væk finder et andet minimarked, et apotek, en bager, en slagter samt diverse souvenirbutikker. Der er flere restauranter i byen inden for kort afstand. For større indkøb skal man til den nærliggende store by Briancon (10 km), hvor der også er et stort udvalg af butikker og spisesteder.

En aktiv dag i bjergene eller afslapning i det helt nye SPA ?

Efter en aktiv dag i bjergene, kan man slappe af i pejsestuen eller tage en dukkert i den opvarmede udendørs-pool, som man får adgang til inde fra SPA-området. Det helt nye (2011) SPA-område er på 150m² med boblebad, dampbad og sauna. En gang om ugen arrangeres der undervisning i "acquagym". De yngste kan hygge sig med spil og andre lege i børneklubben (mod betaling). I receptionen er der internet-område med gratis Wi-Fi. Derudover er der overdækket parkering (mod betaling) eller offentlig betalingsparkering uden for residenset.

Familielejligheder med balkon og opvaskemaskine

Der er i alt 190 lejligheder på stedet, som er fordelt på tre bygninger; Les Arielles, l´Ancolie og l´Arbousir. De er hver på 4-6 etager med elevator. Lejlighederne er alle renoveret i 2012 og indrettet med typiske lyse træmøbler. Til alle lejligheder er der møbleret balkon eller terrasse samt fladskærms-tv med dvd-afspiller. I køkkenet finder man opvaskemaskine, mikroovn, kogeplader og køleskab.

Lejlighederne på Residence MMV Le Hameau des Airelles

Toværelseslejlighed med 2/4 sovepladser med balkon

Disse lejligheder er ca. 30-35 m² og består af opholdsstue med dobbelt sovesofa (bedst til børn under 12 år) samt køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med badekar og hårtørrer samt separat toilet. Der er møbleret balkon til lejligheden.

Treværelseslejlighed Famille med 4/6 sovepladser med balkon

Disse lejligheder er ca. 38-45 m² og består af opholdsstue med dobbelt sovesofa (bedst til børn under 12 år), pejs samt køkkenhjørne, soveværelse med dobbeltseng eller to enkeltsenge, lille værelse med køjeseng, badeværelse med badekar og hårtørrer samt separat toilet. Der er møbleret balkon til lejligheden.

Treværelseslejlighed Espace med 4/6 sovepladser med balkon

Disse lejligheder er ca. 50-54 m² og består af opholdsstue med dobbelt sovesofa (bedst til børn under 12 år), pejs samt køkkenhjørne, to soveværelser med dobbeltseng eller to enkeltsenge, badeværelse med badekar og hårtørrer samt separat toilet. Der er møbleret balkon til lejligheden.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Belambra La Grande Motte Presqu'ile du Ponant

La Grande-Motte, Languedoc-Roussillon

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Les Restanques de Beaudine

Forcalquier, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Anbefalinger til dig

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide des Templiers

Bras, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Bastide Rose

Le Thor, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Le Moulin a Vent

La Roque sur Pernes

Aparthotel Odalys Olympe

Antibes - Juan Les Pins

search map