Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Mougins er en idyllisk lille by i Cannes' bagland, som igennem tiderne har tiltrukket adskillige kunstnere og kunstneriske sjæle. Tilbage i romertiden var byen større end Cannes, og idag kan man stadig fornemme historiens vingesus, når man passerer den gamle byport.

Mougins i dag

I dag er Mougins et sted, hvor man kan trække sig tilbage og nyde livet lidt på afstand fra alt mylderet ved kysten, uden dog at være særligt langt væk derfra alligevel. Samtidig med at man nyder den landlige stemning, kan man forkæle sig selv med et godt måltid på et af de anerkendte spisesteder, som folk kommer til området for at opleve. Områderne rundt om den gamle bykerne, som i tidligere tider var dækket af oliven- og rosenmarker, er idag optaget af eksklusive ferieboliger, men der er stadig en landlig og afslappet stemning, som er balsam for sjælen.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Pablo Picasso og andre kunstnere

Mougins er især kendt for de kunstmalere, der gennem tiderne har taget ophold her igennem kortere eller længere tid for at male og hente inspiration. Blandt andet kan man i en af de små gyder i den gamle bymidte besøge en "Walk of Stars", hvor mange kunstnere har fået sig en stjerne på gaden. Den verdensberømte maler Pablo Picasso boede sine tolv sidste år i Mougins og døde også her i byen den 8. april 1973. På byens lokale kunstmuseum kan man beskue værker af blandt andet Picasso, Matisse och Chagall.

Udflugtsmuligheder

Mougins ligger en smule tilbagetrukket fra havet i et kuperet landskab og er et godt udgangspunkt for udflugter. Med blot ca. 7 km til filmbyen Cannes' mondæne atmosfære og ca. 25 km til Nice, som byder på storbypuls og shopping kan man vælge og vrage blandt udflugtsmulighederne. Efter en lang dag med indtryk og oplevelser tager man så tilbage til Mougins fred og fordragelighed med smukke udsigter og stemninger, som når Provence tager sig allerbedst ud.

 
 

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Le Moulin a Vent

La Roque sur Pernes

Residence Le Rivage

Mandelieu - La Napoule

search map