Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

På den kendte kyststrækning Côte d'Azur finder man badebyen Saint-Raphael omgivet af et meget eksotisk landskab med røde klipper, frodig bevoksning og et smukt blåt hav. Endelig er klimaet utroligt mildt og behageligt store dele af året, hvilket tilsammen gør destinationen yderst eftertragtet af feriegæster, der både ynder at tilbringe aktive timer på vandet, på golfbanen og ved bjergene Esterel.

Historiske levn og kendisfaktor

Byens oprindelse går tilbage til forhistorisk tid, hvilket fremgår af de bautasten man har fundet i ruinerne fra den yngre stenalder. Disse levn kan ses i bydelen Boulouris. Byen er desuden fuld af romerske villaer, der var forbundet med akvædukten og således udstyret med eget "kurbad". Sidenhen udviklede byen sig til et fiskersamfund, og i det 19. århundrede fik byen banegård og fik status af badeby. Byen besøges af personligheder fra den franske kendisscene, både fra musikken og de politiske kamre, hvilket afspejles i de dyre villaer og de fancy hoteller.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Aktiv ferie

Byen Saint-Raphael har mange aktivitetstilbud til feriegæsten. Heriblandt vandsportsgrene, udflugter og golfspil, men også nogle kulturelle tilbud i form af besøg til det arkæologiske museum og byens centrum, hvor man finder bl.a. bibliotek og biograf.

Byen i festklæder

Hele året rundt afholdes der forskellige festivaller i byen, ligesom her er både religiøse fester og optog. I store dele af Frankrig afholdes der den 21. juni musikfestival på forskellige destinationer, og Saint-Raphael er én af disse. Den første uge i juli er der jazzfestival i byen og den tredje uge i juli musikaftener ved navnet Les Templiers. Den sidste uge af september afholdes der en festival i komikkens navn, mens der i oktober afholdes en festival for europæisk film.

 
 

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

search map