Provence-Alpes-Côte d'Azur Ulveparken Alpha

 
Hvor vil du hen?
Loading
Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
Flere søgemuligheder
0
Henter indhold

Tæt på den italiensk grænse i Mercantour-nationalparken i de sydlige alper, uden for bjerglandsbyen Saint Martin Vésubie, kan man opleve ulveparken Alpha i Boréon-dalen ved søen Lac du Boréon. Her kan man være så heldig at møde den sagnomspundne jæger ulven, der siden 1992 har levet frit i disse bjerge.

Mødet med ulven

I parken er der forskellige muligheder for at opleve ulven. Der er nogle gamle hyrdehuse, hvor man kan møde ulven via forskellige visuelle fremvisninger, men man kan også være heldig at møde en af de tre flokke, der lever vildt i parken på sin tur rundt i naturen. Ulvene har et areal på10 hektar til rådighed, så de har mange gemmesteder – og dertil kommer, at de primært er nat-aktive dyr. Så man skal være heldig at støde på dem. Gør man det, glemmer man det ikke med det samme – ikke fordi det er en skræmmende oplevelse, men fordi det er en stor oplevelse at se disse prægtige dyr i naturen.

Parkens natur

Parken består af skove med store træer, en krystalklar flod, der løber 5 km gennem landskabet i en højde af 1500-1900 meter, klippeblokke, underskov og planter og mange vandrestier og ulvestier, som man kan følge året rundt.

Alsace Aquitaine Normandiet Bourgogne Bretagne Centre Val de Loire Korsika Île-de-France Languedoc-Roussillon Midi-Pyrénées Pays de la Loire Poitou-Charentes Provence-Alpes-Côte d'Azur Rhône-Alpes Kort over Frankrig

Året i ulveparken og faciliteter

I vinterhalvåret kan man leje skisko eller langrendsski og opleve parken gennem sneen. I denne periode bevogtes indgangen til parken af smukke isskulpturer. I sommerhalvåret foregår udforskningen af naturen til fods, og parken bevogtes af flotte træskulpturer. Fra marts til oktober er det tilladt at fiske i floden og søen (udstyr og tilladelse erhverves på stedet). Der er ørred i spandevis, både lakseørred og regnbueørred at fange. Udstyr mm kan som sagt erhverves i souvenir-butikken, der ligger ved indgangen. Her er også parkering og toiletter, samt billetluge. Længere inde i parken finder man picnic-område, legeplads og træklatring for børn, butik (snackbar, udlejning af bærersele til baby, opbevaringsbokse mm.) og ligeledes toiletter. Det er muligt at parkere ikke langt derfra.

Praktiske oplysninger:

Beliggenhed: Parc Alpha - Chalet d’Accueil du Boréon - RD 89
06450 Saint-Martin Vésubie - GPS: N44° 06.797 - E7° 17.332

Parken er beliggende i 1500 m højde og det er derfor en god idé at have varmt tøj med og godt fodtøj. Et besøg i parken varer minimum 2, 5 timer og indgangen koster 10-12 euro pr. person. Parken er åben dagligt fra kl. 10 til 18.

 
 

Anbefalinger til dig

Les Domaines de Saint Endreol

La Motte, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Odalys Les Bastides de Grimaud

Grimaud, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Hotel Mas de l'Oulivie

Les Baux-de-Provence, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Provence-Alpes-Côte d'Azur

search map