Feriebolig i Autichamp i Rhône-Alpes

Les Gites d'Autichamp

Pris fra pr. pers.
Tilføj som favorit
 
Henter indhold

Les Gites d´Autichamps er et gammelt stenhus med lejligheder, der ligger på en lille bakketop i 370 meters højde i regionen Rhône-Alpes. Herfra er der en 180 graders udsigt over landskabet, hvor pinjer og cypresser står side om side mellem lavendel og vinmarker. Den nærmeste by er landsbyen Autichamps, men for indkøb skal man til den lidt større middelalderby Crest, der ligger ca. 15 minutters kørsel fra stedet.

Panoramisk udsigt

Les Gites d´Autichamps ligger på et 6000 m² stort område og har pool (10x4 m) med solstole, parasoller og ikke mindst en smuk udsigt over det omkringliggende landskab. Derudover er der et legeområde med bordtennis, bordfodbold og legeplads samt en petanquebane. Der er også fælles vaskerum, parkeringsplads samt wifi-internet. For de cykelglade gæster, har Les Gites d´Autichamps en stor garage til gæsternes rådighed, med diverse udstyr til cykelreparationer.

Stenhuse med terrasser

Her er i alt 4 huse til udlejning, der alle ligger privat med egen overdækket terrasse med bord og stole samt et lille haveområde. Denne type huse kaldes på fransk "Gïtes" og er opført i stenmaterialer fra området. De er enkelt indrettet, men med alle nødvendige faciliteter. Ejerne bor selv på stedet i et af husene på området.

Lejlighederne på Les Gites d'Autichamp

Hus Gite Vercors med 2/3 sovepladser (med terrasse)

Dette hus er ca. 39 m² og er det mindste af husene. Det er enkelt indrettet i hjemlig stil med stengulve og træbeklædte vægge. Huset består af rummelig opholdsstue med enkeltsovesofa (bedst til børn under 12 år) samt køkkenhjørne med køleskab, fryser, ovn, mikroovn, kaffemaskine og 4 kogeplader. Derudover er der soveværelse med dobbeltseng (140 cm) og udgang til terrasse samt badeværelse med bruser og separat toilet. Til huset hører der tv, strygebræt og grill.

Hus Gite La Grenette med 4 sovepladser (med terrasse)

Dette hus er ca. 53 m² og er enkelt indrettet i hjemlig stil med trægulve og rå stenmure. Huset består af opholdsstue med åben hems og to enkeltsenge, soveværelse med dobbeltseng samt køkken med opvaskemaskine, køleskab, fryser, ovn, mikroovn, kaffemaskine og 4 kogeplader. Derudover er der badeværelse med bruser og toilet. Til huset er der tv, privat terrasse og grill.

Hus Gite Roche Colombe med 5 sovepladser (med terrasse)

Dette hus er ca. 55 m² og er indrettet i hjemlig stil med stengulve og træbeklædte lofter. Huset består af opholdsstue, køkkenhjørne med opvaskemaskine, køleskab med fryser, ovn, mikroovn, kaffemaskine og 4 kogeplader. Derudover er der soveværelse med dobbeltseng (140 cm), soveværelse med køjeseng og natområde med enkeltseng samt badeværelse med bruser og separat toilet. Til huset hører der tv, terrasse og grill.

Hus Gite Les Trois Becs med 6 sovepladser (med terrasse)

Dette hus er ca. 82 m² og er enkelt indrettet i hjemlig stil med stengulve og rå stenmure. Huset består af rummelig opholdsstue og åbent køkken med opvaskemaskine, køleskab, fryser, ovn, mikroovn, kaffemaskine og 4 kogeplader. Derudover er der soveværelse med dobbeltseng (140 cm) og udgang til balkon, to soveværelser med to enkeltsenge i hvert værelse samt badeværelse med badekar og separat toilet. Til huset hører der tv, terrasse og grill.

 

Søg priser og
bestil ophold

Hvornår vil du afsted?
Hvor mange personer?
 
Voksne
Børn
 

Lignende boliger

Gites l'Esquirou

Roussillon en Provence, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Appartements Le Bosquet de Fontenelle

Raphèle-lès-Arles, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Lofthotel La Manufacture

Vals-les-Bains, Rhône-Alpes

Anbefalinger til dig

Residence Odalys Les Bastides de Grimaud

Grimaud, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Le Rivage

Mandelieu - La Napoule, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Residence Eza Vista

Eze, Provence-Alpes-Côte d'Azur

Populært i Rhône-Alpes

search map